Professor advarer: Test kan hænge skoler ud

Det kan godt være, at det ikke går så godt med fagligheden i den danske folkeskole. Men vær forsigtig med bare at indføre test. Test udgør ikke i sig selv et svar på problemerne, og de skal bruges med varsomhed. Det siger en af de udenlandske forskere, der ved mest om det danske folkeskolesystem, den engelske professor Peter Mortimore. Ret ind efter undersøgelser Under kommunernes årlige 'skolerigsdag' i Aalborg i disse dage fortalte Peter Mortimore torsdag over 1.700 danske skolefolk om sin gennemgang i foråret af den danske grundskole. Undersøgelsen, der var OECD's opfølgning på de internationale såkaldte PISA-undersøgelser, viste, at danske skolepolitikere, forvaltninger, skoleledere og lærere har sovet i timen og glemt at udfordre eleverne. Imens er de blevet overhalet indenom af lande, der bruger færre penge på deres uddannelsessystemer, konkluderede Peter Mortimore og finske og canadiske forskere. De gav også opskriften på forbedring: Indfør et system, hvor man løbende får mærket efter, hvordan det går - og ret ind efter det. Siden har 'test' og 'evaluering' været nøgleord i enhver skolepolitisk diskussion, og i december, da endnu en PISA-undersøgelse bekræftede Mortimores undersøgelse, bebudede undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) syv nationale test i løbet af skoleforløbet. Med omtanke Professor Peter Mortimore er enig i, at test har en rolle at spille. Men de skal bruges med omtanke: »I sig selv forbedrer en test intet, hvis man ikke bruger den som afsæt for at ændre og forbedre og turde spørge sig selv, om man for eksempel som lærer gør det godt nok eller måske er en del af problemet«. Han mener, at der er fare for at ende »i resultattavler og konkurrence skolerne imellem« og bruger det engelske udtryk naming and shaming - at man risikerer at ende med udhængning, ydmygelse og stempling af 'dårlige' skoler. Da skoler i nogle kvarterer notorisk har overtal af elever med ressourcesvag baggrund, mens andre har overvægt af elever fra veluddannede familier, vil en sammenligning aldrig kunne fortælle andet end netop det, mener forskeren. Så godt vi kan? Peter Mortimore anbefaler derfor udelukkende test som internt redskab for læreren til at tilpasse undervisningen elevernes behov. For ham kan evaluering koges ned til spørgsmålet: Gør vi det, så godt vi kan, med de børn vi har? Som den københavnske version af PISA-undersøgelsen netop har understreget, har Danmark et særligt problem med at få uddannet tosprogede børn. Men et nyt forslag fra Århus om at undervise tosprogede børn på to sprog får ikke den britiske professor til at juble. Forslaget, der er blevet afvist af den danske undervisningsminister, allerede inden ansøgningen fra Århus nåede frem, har ifølge Peter Mortimore den svaghed, at 'tosprogede' dækker over børn med utallige forskellige sprog. Derudover er Peter Mortimore bekymret over ethvert forsøg på at forstærke en ghettotendens og samle tosprogede i særlige klasser: »Ved forsøg med to lærere på skoler i London har jeg set en tendens til, at den lærer, der oversætter fra engelsk, ubevidst beskytter børnene ved at forenkle«, mener professoren, der er klar over, at det århusianske forslag er underbygget af erfaringer fra USA, men forholdene kan ikke umiddelbart overføres til Danmark, mener Peter Mortimore.