Mange danskere undlader at skrive testamente

Der skal rædsomme hændelser som naturkatastrofer og flystyrt til for at øge danskernes bevidsthed om, at det måske er en god idé at få skrevet et testamente. »Skrækhistorier, der står i avisen, eller som man hører om i omgangskredsen, hvor folk er døde uden at efterlade testamente, får tit folk til at reagere«, fortæller advokat Ulrik Grønborg fra Advokaterne Sankt Knuds Torv i Århus. Fortrænges Men ellers er det noget, der i stor stil fortrænges eller udskydes, konstaterer professor i arveret Finn Taksøe-Jensen. Ifølge hans undersøgelser har omkring 300.000 danskere i dag et testamente, selv om 1,5 millioner reelt burde oprette et. »I de vestlige lande skyder man døden fra sig, for troen er ikke særlig stærk, så vi går ud fra, at alting holder op, når vi dør, og det er ikke en rar tanke. Samtidig har vi for travlt til daglig, så vi får ikke taget os sammen til at gøre noget ved testamentet, selv om vi måske gerne vil. Og en tredje grund er advokatskræk og frygten for at ende med en stor regning«, begrunder Finn Taksøe-Jensen den manglende motivation, som han mener de fleste burde gøre noget ved. Arv til de 'forkerte' Beregninger, han har foretaget, viser nemlig, at omkring halvdelen af de 100 milliarder kroner, der årlig skifter ejer efter dødsfald, havner hos forkerte. Altså hos nogle, som afdøde ikke havde tænkt skulle arve. Eller i hvert fald ikke i den størrelsesorden. Men uden testamente må de lovmæssige arveregler følges, og det kan blandt andet blive et problem, såfremt afdøde har levet papirløst eller har haft delebørn - også kaldet særbørn. »Er man i et samlevende forhold uden børn, går arven efter ens partner til den afdødes forældre eller søskende. Og er der særbørn i familien, hvilket der i stigende grad er, kan de forlange arven udbetalt, når deres mor eller far dør. Hidtidige erfaringer viser, at det krav stilles i 50 procent af tilfældene. Det vil den efterlevende ægtefælle normalt ikke kunne klare, for formuen består ofte af et hus, og så må man måske sælge og flytte«, forklarer professoren. Revision på vej En revision af arvelovgivningen er under udarbejdelse for at få paragrafferne til at stemme bedre overens med blandt andet de forandrede familiemønstre, der indeholder dine, mine og vores børn. Ikrafttræden forventes tidligst om fire-seks år.