Det koster penge at føre valgkamp. Mange penge. Og hvis det udelukkende var indholdet i partiernes pengekasser, der afgjorde valget, havde Anders Fogh Rasmussen (V) vundet på forhånd. Det store regeringsparti, Venstre, har en rystende stærk økonomi. Alene i partiets valgfond er der 38,3 millioner kroner. Over 50 mio. kr. i kassen Dertil kommer en formue på yderligere et tocifret millionbeløb. Og endelig satser Venstre på, at de private bidrag til valgkampen - fra virksomheder og enkeltpersoner - vil vælte ind med samme hast som i 2001-valgkampen, hvor der blev samlet over 15 millioner kroner ind. Det betyder, at statsminister Anders Fogh Rasmussen og hans partifæller har langt over 50 millioner kroner at føre valgkamp for. Men så mange penge vil Venstre slet ikke bruge, understreger partiledelsen. 22-23 mio. kr. i spil Partiets hovedbestyrelse mødes onsdag for at vedtage et valgbudget. Ifølge partisekretær Jens Skipper Rasmussen foreslår ledelsen, at der afsættes 22-23 millioner kroner til valgkampen. Over halvdelen af pengene vil blive brugt på annoncer i aviser, radio og på internettet. Pas på egen skygge »Der er en grænse for, hvor meget man kan nå at bruge på tre uger. Og vi skal passe på, at vi ikke laver så meget, at vi skygger for os selv«, siger partisekretæren. Til sammenligning brændte Venstre knap 25 millioner af i sidste valgkamp. Men hvis de private igen spytter i kassen i stor stil, kan det samlede forbrug godt blive endnu større i år. S bruger omkring 15 mio. kr. Socialdemokraterne har ikke været lige så gode til at spare op. Derfor har det ramt ekstra hårdt, at LO har droppet et årligt tilskud på otte millioner kroner, og med valgkatastrofen i 2001 har Socialdemokraterne mistet yderligere fire millioner kroner i offentlig partistøtte. Partiet planlægger derfor ikke at bruge mere end 15 millioner kroner i de næste uger, oplyser partisekretær Jens Christiansen. Det er ti millioner kroner mindre end ved sidste valgkamp. »Det stiller store krav til vores planlægning, så vi bruger pengene på den helt rigtige måde og bliver lige så synlige, som vi plejer at være«, siger Jens Christiansen. Socialdemokraterne har valgt at gøre en dyd af nødvendigheden og forsøgt at udstille modstandernes pengemagt. Efter i årevis selv at være blevet hånet for at være afhængig af fagbevægelsens millioner kritiserer Socialdemokraterne nu de borgerlige partier for at være i lommen på erhvervslivet. S underspiller Men Venstre svarer igen. Partiet mener, at Socialdemokraterne bevidst underspiller deres økonomiske styrke. Og det er da også en kendsgerning, at kun et af de i alt 12 fagforbund, der gav penge til Socialdemokraterne i sidste valgkamp, smækker pengekassen i. Der er også stor sandsynlighed for, at enkelte forbund selv indrykker dagbladsannoncer med S-venlige budskaber. Derudover vil mange fagforeningsafdelinger rundt om i landet gå mere eller mindre aktivt ind i kampen for at få lokale S-kandidater valgt. Men ifølge partisekretær Jens Christiansen vil den type bistand maksimalt løbe op i en værdi af én million kroner. Dermed risikerer Socialdemokraterne igen at komme til kort over for en strømlinet Venstre-kampagne, som emmer af overskud. Og som har de bedste muligheder for at slutte af med en gevaldig spurt, hvis kampen om magten bliver mere tæt, end de nuværende meningsmålinger vidner om.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























