Skoleplan får kølig modtagelse

Venstres omfattende plan for genopretning af de københavnske folkeskoler får en blandet modtagelse. Både de konservative og Socialdemokratiet vender sig mod Venstres plan om at overføre et milliardbeløb fra salget af kommunens energiselskab til folkeskolerne. Plan fra S Samtidig lægger Socialdemokratiet en samlet plan frem for den københavnske folkeskole for at rette op på det niveau, der blev blotlagt i PISA-undersøgelsen om de københavnske skoleelevers kunnen. Centralt i oplægget står den såkaldte Albertslund-model, som lægger op til at fordele elever med mangelfulde danskkundskaber på forskellige skoler. Partiet vil arbejde for en lovændring, der skal bane vej for at henvise tosprogede børn til privatskoler og på den måde tvinge den private skolesektor til at deltage i integrationsindsatsen. Det skal så være muligt at trække skolerne i tilskud, hvis de ikke vil tage imod tosprogede. »Vi lægger uhyre meget vægt på at bryde den socialt opdelte skole. I Venstres oplæg er al snak om et brud med den sort-hvide skole og Albertslund-modellen helt væk, og det finder vi meget bekymrende«, siger uddannelsesordfører Jakob Hougaard (S). Ingen finansiering I lighed med Venstre lægger Socialdemokratiet vægt på at indføre flere test. Ideen er at definere et bundniveau for elevernes færdigheder i dansk, matematik og naturfag. De skoler, der ligger under dette niveau, skal så garanteres hjælp fra kommunens skoleforvaltning i form af bl.a. vejledning, ekstra ressourcer og flere timer, hedder det i oplægget. Desuden indgår en række yderligere elementer som mere professionel ledelse, styrket efteruddannelse og obligatorisk lektielæsning. Socialdemokratiet har ikke regnet på, hvad den samlede plan vil koste, men erklærer sig parat til ekstra investeringer i bøger og efteruddannelse. Venstre har foreslået at finansiere partiets plan ved at bruge op til 2 milliarder kroner fra frasalget af Københavns Energi, der ventes at indbringe 8-10 milliarder kroner. Danmarks dyreste skole Men både Socialdemokratiet og de konservative er imod at bruge en engangsindtægt fra dette salg til driftsudgifter på skoleområdet. »Vi synes ikke, man skal blande kapitalen fra Københavns Energi ind i Københavns skolevæsen, der i forvejen er Danmarks dyreste. Det virker som valgflæsk«, siger gruppeformand Mogens Lønborg (K) fra Københavns Borgerrepræsentation. Kulturborgmester Martin Geertsen (V) fastholder, at partiet satser på at bruge af pengene fra Københavns Energi, men siger, at V også gerne går i forhandling om andre modeller for finansiering.