Kræftsyge venter frivilligt

Selv om de med lethed kunne skære både tre og fire uger af ventetiden på en strålebehandling ved at rejse til et andet sygehus uden nævneværdige ventelister, foretrækker langt de fleste kræftpatienter at blive hvor de er - og pænt vente på at det bliver deres tur. Det betyder, at der i dag er lange ventetider til de fleste kræftafdelinger, mens afdelinger på andre sygehuse har ledig strålekapacitet. Ventetid på tre uger På Aalborg Sygehus var der eksempelvis sidste år en ubenyttet strålekapacitet på mindst 3.000 behandlinger. Ventetiden er i dag nede på tre uger. I Århus er den oppe på syv. Patienterne i Århus kunne med regeringens behandlingsgaranti som gyldig rejsehjemmel kvit og frit tage toget til Aalborg og komme meget hurtigere i behandling. Men de gør det ikke. Undren på sygehus »Vi ser meget gerne, at der bliver henvist flere patienter til os. Alle landets øvrige kræftafdelinger er informeret om, at vi har ledig strålekapacitet. Alligevel kommer patienterne ikke. Det forstår vi simpelt hen ikke«, siger planlægningschef Leif Serup, Nordjyllands Amt. Overlæge Henrik Schultz, Århus Kommunehospital, siger, at lægerne gør, hvad de kan, for at oplyse patienterne om muligheden for at komme hurtigere i strålebehandling i f.eks. Aalborg. »Men langt de fleste foretrækker ganske enkelt at vente længere og komme til behandling her«, siger Henrik Schultz. Amtet betaler dobbeltværelse Kun Vejle og Aalborg Sygehus ligger under den maksimale ventetid på 4 uger for en strålebehandling, mens landets fire øvrige kræftafdelinger har 6-7 ugers ventetid. »Vi giver patienterne et tilbud om at komme hurtigere i behandling, men vi presser dem ikke. Mange siger således nej til at rejse til Aalborg, fordi det er for langt og for besværligt for dem. Det kan være svært at forstå, men sådan er det«, siger ventelistekoordinator Hanne Hansen fra amtssygehuset i Herlev. Patienter fra Herlevs optageområde, der siger ja til at rejse til Aalborg, kan kvit og frit tage en ledsager, en ven eller et familiemedlem, med på turen, og amtet betaler både dobbeltværelse med morgenmad samt diæter til frokost og aftensmad. Nogle siger ja, mens andre takker nej. De ventende får også tilbudt at lade sig strålebehandle i udlandet. Sidste år sagde i alt 6 kræftpatienter fra Roskilde, Frederiksborg og Københavns Amter ja til at rejse til Kiel i Tyskland på amtets regning, mens 2 rejste til Ørebro i Sverige. Anstrengende at rejse Marianne Tersgov, formand for Kræftforeningen Tidslerne, siger at selv mindre rejser er helt uoverskuelige for mange kræftpatienter. »Som kræftpatient er man meget sårbar og ofte meget træt, og man vil helst hele tiden bare være i nærheden af sine nærmeste. Derfor er der så mange, der siger nej til at rejse et andet sted hen, også selv om de skal vente kortere tid der«. Da Marianne Tersgov i 1992 blev behandlet med stråleterapi på Rigshospitalet, måtte hun vente flere måneder på at komme til. Dengang var der endnu ingen maksimale ventetider. »Men jeg fik tilbudt at komme tre uger på rekreation i Spanien. Jeg sagde nej tak, fordi jeg ikke kunne få min mand med«, siger Marianne Tersgov.