Grønlandsk isbjørnejagt bliver måske en saga blot

Grønlands planlagte trofæjagt på isbjørne kan resultere i indgriben fra det internationale samfund. Der er nemlig ikke tilstrækkeligt styr på landets bestande af det store hvide rovdyr. »Der er ikke de fornødne videnskabelige data til at etablere bæredygtig jagt«, siger Birgith Sloth, international konsulent og ekspert i CITES-konventionen om handel med truede dyr. Bjørnejagt kan booste økonomien Hun vurderer, at Grønland både risikerer indgriben fra CITES-sekretariatet og et EU-forbud mod import af isbjørneprodukter - i stil med det, der netop er indført mod narhvalprodukter. Grønlands Hjemmestyre vil indføre trofæjagt for at hjælpe fangersamfundene, der blandt andet er presset af klimaforandringer. Fangerne har i dag ret til at jage isbjørne for deres skind, tænder, knogler og kød, men åbner man op for rige udenlandske jægere, vil det hjælpe på den betrængte økonomi. 160.000 for en isbjørn I Canada betaler trofæjægere op mod 160.000 kroner for at skyde isbjørne. Køberne er typisk rige amerikanere og arabere, og Grønland planlægger blandt andet at annoncere i medier i Oman. En dansker har allerede udtrykt interesse, efter at planerne om udbud af jagt fra sommeren 2005 blev annonceret for et par uger siden. Problemet er, at ingen ved, hvor stor bestanden af isbjørne er, og det er alfa og omega for at etablere det effektive kvotesystem, som Grønlands Hjemmestyre har stillet i udsigt, understreger WWF, Verdensnaturfonden, og konsulentfirmaet Ecoadvise. Under de rette betingelser kan trofæjagt ligefrem blive en fordel for en bestand: Hvis der er styr på kvoter og kontrol, og lokalsamfundene får hovedparten af indtægterne, kan det være et incitament for fangerne til at bevare isbjørnene og selv skyde færre, end de ellers vil have gjort. Men historisk har netop ikkebæredygtig jagt været den største enkeltårsag til isbjørnenes kraftige tilbagegang. Det var for at komme den ukontrollerede jagt til livs, at Grønland, Canada, USA, Norge og Rusland i 1973 indgik en aftale om beskyttelse af isbjørnen - i øvrigt den første internationale aftale, der havde både lande fra vest- og østblokken som medunderskrivere. Bjørne pendler I dag er der 20.000-25.000 isbjørne i verden, heraf godt 5.000 i Grønland, men tallet er stærkt usikkert, og en del af bjørnene pendler frem og tilbage fra Canada. Arten er ikke direkte truet, men kan hurtigt blive det af klimaforandringer, forurening, olie- og gasudvinding, samt altså jagt. Den er på CITES-konventionens liste 2 med dyr og planter, som er »afhængige af beskyttelse«. »Derfor skal Grønland sikre, at jagten bliver garanteret bæredygtig«, siger Anne-Marie Bjerg, arktisk medarbejder i WWF, Verdensnaturfonden. Også den internationale union for naturbevarelse, IUCN, og den grønlandske miljøorganisation UPPIK er skeptiske. Formanden for UPPIK, Jens-Peter Lange, foreslår, at fangersamfundene tjener penge ved i stedet at satse på isbjørnesafarier, hvor dyrene kun skydes med kameraer. Bæredygtig jagt Men det er ikke nok, mener kontorchef Ole Heinrich fra Grønlands Hjemmestyres fiskeri- og fangstdirektorat. Han frygter ikke indgreb fra det internationale samfund mod trofæjagt. »Der er canadiske tællinger af vores fælles bestande fra 1997, som efter vores opfattelse er dokumentation nok til at danne grundlag for kvoter til bæredygtig jagt«, siger Ole Heinrich, der regner med, at kvoterne er klar til sommer. Trofæjagten er i øvrigt blevet et varmt emne i den grønlandske valgkamp til Folketinget. Nogle kandidater støtter ideen, mens andre mener, at man gør fangerne en bjørnetjeneste.