Indvandrermænd vil gerne i arbejde

Overraskende mange tyrkiske, pakistanske og makedonske mænd deltager på det danske arbejdsmarked, hvis de har været i landet mellem 6 og 10 år. Faktisk er makedonske mænd i denne gruppe lidt mere til rådighed for arbejdsmarkedet end mænd med dansk baggrund. Det fremgår af en analyse, som Dansk Arbejdsgiverforening (DA) i dag offentliggør i nyhedsbrevet Arbejdsmarkedspolitisk Agenda. Tallene er hentet fra udlændingedatabasen i Danmarks Statistik. Stor forskel mellem nationaliteter Danmark er kendt for generelt at have en meget lav andel af alle indvandrere, der står til rådighed for arbejdsmarkedet: Kun omkring 55 procent. Men analysen viser, at andelen svinger voldsomt, hvis man kigger på de forskellige nationaliteter, når de har været i landet mellem 6 og 10 år. »Hvis man går rundt med et billede af, at alle indvandrere fra lande uden for Vesteuropa holder sig langt væk fra arbejdsmarkedet, tager man altså grueligt fejl«, siger direktør Henrik Bach Mortensen fra DA. Makedoniere mere aktive end danskere Han tilføjer, at »det viser sig, at makedonske mænd i højere grad end danske mænd er til rådighed for det danske arbejdsmarked. At pakistanske mænd i højere grad end tyske mandlige indvandrere er til rådighed. Og at tyrkiske mænd har en højere erhvervsfrekvens end svenske mænd i Danmark«. Mens 82,6 procent af danske mænd er til rådighed for arbejdsmarkedet, er tallet for makedonske mænd i den udvalgte gruppe 0,2 procent større: 82,8 procent. Og andelen af tyrkiske mænd er 81,6 procent, mens den er 77,4 procent for pakistanske mænd. Henrik Bach Mortensen mener, at »det nuancerer den stereotype opfattelse af, at indvandrere generelt ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet«. Større ledighed blandt indvandrere Til gengæld er ledigheden større for mandlige indvandrere end for mænd med dansk baggrund. For makedonske mænd på 10,9 procent, mens tyrkiske mænd ligger på 12,6 procent. Men ifølge DA-direktør Henrik Bach Mortensen er ledigheden for mandlige indvandrere faldet ganske betragteligt i de senere år. »Så hvis vi skal have flere indvandrere i beskæftigelse i Danmark, er udfordringen at få flere stillet til rådighed for arbejdsmarkedet frem for udelukkende at fokusere på de ledige«, mener han. Kvinderne er uden for arbejdsmarkedet Den store skævhed opstår, når indvandrerkvinder inddrages i analysen. Også selv om de også har haft en chance for at blive tilknyttet arbejdsmarkedet, fordi de har været i landet mellem 6 og 10 år. Kun knap halvdelen af de tyrkiske kvinder i denne gruppe er til rådighed for arbejdsmarkedet, mens tallet for pakistanske kvinder er helt nede på 32,8 procent. Kønspolitik »Indvandrerkvindernes erhvervstilknytning er meget lav. Så hvis vi skal ændre det billede, er det ikke nogen let opgave. Og arbejdsmarkedspolitik kan ikke alene løse det her. Det er reelt kønsrollepolitik, fordi der er nogle kulturelle forskelle«, siger DA-direktøren. Helt galt bliver det for kvinder fra Libanon og Somalia. De ligger i bunden af analysen, fordi kun 15,4 procent af kvinderne fra de to lande har tilknytning til arbejdsmarkedet. Til gengæld har kvinder fra Sverige, Filippinerne og Norge i den udvalgte gruppe en større tilknytning til arbejdsmarkedet end kvinder med dansk baggrund.