Haarder ignorerer friskole-protest

Friskolerne er allerede nu dybt utilfredse med den nytiltrådte undervisningsminister, Bertel Haarder (V). Folketinget skal førstebehandle et lovforslag, der skærper kontrollen med de frie skoler og pålægger dem at lave del- og slutmål for undervisningen, som svarer til folkeskolens. Det vil ødelægge en mere end et hundrede år gammel dansk, grundtvigiansk skoletradition for frie skoler, der giver forældre ret til selv at bestemme over deres børns undervisning - så længe den »står mål« med folkeskolen - mener Dansk Friskoleforening. 'Kosmetiske ændringer' Foreningen har ihærdigt protesteret mod lovforslaget, siden daværende undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) fremsatte det lige før jul. Protesterne gjorde så stort indtryk i valgkampen, at fremtrædende venstrefolk - bl.a. Ulla Tørnæs selv og statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) lovede at drøfte forslaget med friskolerne, inden det blev genfremsat efter valget. Men nu har Bertel Haarder fremsat det øjeblikkeligt uden drøftelser med Dansk Friskoleforening. »Der er kun blevet lavet kosmetiske ændringer, selv om vi i valgkampen fik klare signaler om, at man ville justere lovforslaget. Med Bertel Haarders baggrund i de frie skoler og opvækst på en højskole undrer det, at han ikke har været mere imødekommende«, siger formanden for Dansk Friskoleforening, Ebbe Lilliendal Jørgensen. De mener, at forslaget vil udligne forskellen på friskoler og folkeskolen, bl.a. fordi Undervisningsministeriet kan lave skærpet tilsyn og teste eleverne med de samme test, som skal indføres i folkeskolen. Det betyder, at skolerne bliver nødt til lave en undervisning magen til folkeskolens, så eleverne til hver en tid kan klare en test. Strammere regler Det var tirsdag ikke muligt at få en kommentar fra Bertel Haarder, men han har tidligere ikke lagt skjul på, at det var ham, der som integrationsminister efterlyste strammere regler for at sikre, at ingen skoler kan undervise i kvindeundertrykkelse, diktatur og sharialovgivning - hverken fundamentalistiske eller muslimske friskoler. Det fremgik af et læserbrev i Kristeligt Dagblad 1. februar. Her skriver Haarder: »Frihed skal ikke være frihed til at bruge andres penge til hvad som helst. Og børnene skal ikke lades i stikken. Når skolelederen på en københavnsk skole gang på gang må sætte børnene ned i en lavere klasse, hvis de kommer fra visse etniske skoler, så skylder vi børnene at stille højere krav til disse skoler. Og kravene skal kunne efterprøves. Ellers er de virkningsløse«. Haarder tilføjer, at enhver almindelig friskole i forvejen lever op til den nye lovs krav. Dansk Friskoleforening mener dog, at den nye lov giver langt videre beføjelser. »Der kan strammes gevaldigt op på samtlige skoler med det her. Så siger Haarder, at det ikke er det, han vil. Nej, men det er det, der står«, siger Ebbe Lilliendal Jørgensen. Bred opbakning Bertel Haarder er sikret bred opbakning til forslaget, som får støtte fra K, DF og S.De godt 460 privat- og friskoler i Danmark er dog splittet i to godt lige store dele. Frie Grundskolers Fællesråd, som omfatter privatskoler og lilleskoler, har ikke noget problem med forslaget. »Det er jo diskussionen om, hvor meget forældrene må bestemme, og hvor ensidig en skole man kan have. Nu fastlægges det, at den ikke kan blive så ensidig, at børnene ikke får adgang til almen viden om vores samfund og demokrati«, siger formand for Frie Grundskolers Fællesråd, Per Kristensen, som også mener, at det hører med til en moderne skole at lave trinbeskrivelser af undervisningen. Dansk Friskoleforening - som tæller de Grundtvig-Koldske skoler - mener derimod, at det nuværende tilsyn allerede fungerer efter hensigten. De henviser til, at elever på friskoler - også de muslimske - får højere gennemsnit i afgangsprøverne end folkeskoleelever. Og at Undervisningsministeriet de sidste fire år har haft 32 religiøse friskoler under målrettet tilsyn og kun fundet anledning til at skærpe tilsynet på fem skoler samt at lukke fem skoler.