Fogh: Nej kan betyde farvel til EU

Et nej kan sende Danmark helt ud af EU-samarbejdet. Det vil ikke være muligt at lave nye forbehold, der kan løse problemet for Danmark, hvis folkeafstemningen om EU's forfatningstraktat i september ender med et nej, advarer statsminister Anders Fogh Rasmussen (V). »Vi har nu så mange og så omfattende undtagelser, at det ikke er muligt at se for sig, at vi en gang til kan bygge yderligere undtagelser på - ud over en undtagelse fra selve det at deltage i samarbejdet. Det er næsten den eneste yderligere undtagelse, der er mulig, så vidt jeg kan se« siger han. Usikkerhed om fremtiden Statsministeren frygter, at de mest ivrige EU-lande vil finde en måde at komme videre på, selv om forfatningen måtte falde til jorden - og det kan i praksis betyde, at Danmark ikke længere er med, hvor de centrale beslutninger træffes. »Det er klart en risiko, der består - at hvis vi eller andre siger nej, så er der en kreds af andre lande, der bare vil gå videre i et snævrere samarbejde«, siger Anders Fogh Rasmussen og sammenfatter situationen således: »Et dansk nej vil efterlade først og fremmest os selv i meget meget dyb usikkerhed om, hvad vores fremtid i EU og Europa egentlig er«. SF's formand, Holger K. Nielsen deler statsministerens opfattelse af, at der ikke kan blive tale om nye undtagelser for Danmark. »Så vil jeg anse det for sandsynligt, at der er nogle lande, der går videre, samtidig med, at der kommer en genforhandling af traktaten. Det mest sandsynlige er et kerne-Europa over for et periferi-Europa«, siger han. DF: Primitiv udmelding Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, mener, at meldingen er primitiv, usaglig - og »en røst fra fortiden«. »Jeg synes ligesom, at jeg har hørt det før. Det sagde Schlüter, det sagde Ellemann, og det sagde Nyrup. Det har de gjort ved hver afstemning om EU. Det er en trussel, og det kommer han ikke en millimeter med«, siger hun. Pia Kjærsgaard mener, at situationen efter et nej helt afhænger af, hvor mange lande, der har sagt nej. »Men jeg vil stærkt understrege, at det er totalt risikofrit at stemme nej i forhold til at være med i et positivt samarbejde på en eller anden måde«. Dansk Folkeparti har endnu ikke specifikke krav til, hvad Danmark skal kræve i tilfælde af et nej - men nye forbehold for eksempel om Schengensamarbejdet om åbne grænser er en mulighed, fastslår Pia Kjærsgaard. Også Folkebevægelsen mod EU sammenligner statsministerens udmelding med de advarsler, jasiden er kommet med ved tidligere folkeafstemninger. »Virkeligheden viser sig altid at være en anden«, siger medlem af Europaparlamentet Ole Krarup. Han kræver først og fremmest et dansk folketingsvalg i tilfælde af et nej. JuniBevægelsens Jens-Peter Bonde har en række konkrete krav i tilfælde af et nej - bl.a. folkevalgte EU-kommissærer og en åbenhedsreform - men han vil ikke garantere, at disse krav er nok til at få ham til at stemme ja. »Det vil afhænge af den samlede konstruktion. Jeg går ikke efter nye danske undtagelser. Mit nej er et europæisk nej, som skal føre til forbedringer for alle, ikke bare for danskerne«, siger han.