Eksperter kræver længere spisefrikvarter

Alt for mange børns madpakker ender systematisk i skraldespanden eller hober sig op i skoletasken. Der er nemlig ikke tid til både at spise og lege i frikvartererne. Og så vælger de fleste at lege. Det viser et stort projekt fra Fyns Amt. Projektet Børn, Mad og Bevægelse har kørt siden 2002, og bag det står Fyns Amt, Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen og 10 fynske kommuner. I alt har ca. 2500 børn deltaget. Formålet med projektet har været at øge sundhed og trivsel blandt 3-10-årige børn, hvilket har indebåret at lærere, pædagoger og sundhedsplejersker blandt andet gennem kursusdeltagelse er blevet inspireret til at forbedre rammerne for gode måltider og bevægelse. Har glemt børnenes behov »Skal man fungere i timerne, så skal man have et stabilt blodsukker. Det sker gennem regelmæssige måltider, men det har skolerne glemt at lære børnene. Derfor dropper alt for mange børn frokosten og eftermiddagsmaden«, siger Morten Kromann Nielsen, der er koordinator for projektet. Børnene står nemlig i frikvartererne overfor valget mellem at spise eller at lege. Og her falder valget som regel på legen. Derfor er løsningen længere pauser, så begge goder kan nås: »Men det er jo ikke nok blot at give længere pause. Det skal struktureres, så pausen for eksempel består af 20 minutters fælles spisning og 20 minutters leg. På den måde kan man nå den voksende gruppe, der er inaktive og fravælger spisningen«, siger Morten Kromann Nielsen. Anne-Marie Nybo Andersen fra Statens Institut for Folkesundhed har sammen med sine kolleger evalueret projektet gennem interview med lærere, pædagoger og institutionsledere samt med børn og forældre. Og ønsket er klart: Længere spisefrikvarterer, så der både er tid at være fysisk aktive og spise måltider sammen. »Lærerne synes, det er vigtigt, at børnene spiser. Forældrene bekymrer sig om børnenes uspiste madpakker. Og børnene selv vil jo gerne spise, men når det ikke altid. Derfor kan man undre sig over, at der ikke bliver gjort mere ud af spisningen på skolerne«, siger hun. Signalet er vigtigt Evalueringen har vist, at det det er meget vigtigt, hvilket signal man sender børnene, når der skal spises. For eksempel har det en positiv effekt, når man laver en begivenhed ud af måltiderne ved at spise madpakkerne med kniv og gaffel på en tallerken. Og gerne i selskab med læreren. »Voksne sender signaler, om hvor højt vi prioriterer frokosten, de har en opdragende funktion på de mindre børn. Og sætter man kun 10 minutter af til spisning, så siger det noget om prioriteringen«, siger Anne-Marie Nybo Andersen, der mener, at man burde overveje fællesbespisning på skolerne, ligesom man har det i børnehaverne, da det ville sikre alle børn en god og sund mad. Også hos Danmarks Skolelederforening hilser man en udvidelse af spisefrikvarteret hjerteligt velkommen. Formand Erik Lorenzen forudser dog barrierer fra lærerne, da en udvidelse kan medføre en forlængelse af deres arbejdsdag. Frikvartererne må nemlig ikke udvides på bekostning af undervisningen, da skolerne har en årsnorm, de ikke må afvige. God ræson Nu håber koordinatoren på det fynske projekt, at de gode resultater breder sig til skoler og institutioner i resten af landet. »Der er god ræson i det i at lægge vægt på tid til både bevægelse og spisning i frikvartererne. Børnene bliver gladere og konflikter undgås. Men det er i høj grad op til skolerne og til kommunerne«, siger Morten Kromann Nielsen fra Fyns Amt.