Forsvaret afviser snagen i ansattes privatliv

Både forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet er ved at indføre et nyt elektronisk sagsbehandlingssystem, der skal afløse det hidtidige papirarkiv. Men hverken de ansattes sexliv eller politiske tilhørsforhold registreres. Det siger forsvarsminister Søren Gade (V) og afviser dermed forsidehistorien i B.T., hvor det blev fremhævet, at Forsvarsministeriet »bryder EU-lov for at afsløre bøsser og pædofile«. Nyt system »Vi registrerer ikke folks seksuelle orientering. Heller ikke om de er homoseksuelle. Vi er ved at indføre et nyt journaliseringssystem. Der er ikke tale om noget spørgeskema, som de ansatte skal udfylde ved deres ansættelse. Men hvis vi får nogle sexchikanesager, skal vi journalisere dem. Også af hensyn til Folketinget, så vi kan oplyse, hvor mange sexchikanesager, vi har«, siger Søren Gade. Ifølge forsvarsministeren er der kun én undtagelse. »I de sager, hvor man screener folk til højt betroede stillinger, der arbejder med klassificerede oplysninger, kan vi udspørge folk om deres private forhold, fordi ens personlige forhold kan udgøre et sikkerhedsmæssigt problem. Men kun med en samtykkeerklæring, hvor den ansatte er indforstået«, siger Søren Gade. B.T. beskrev ellers et dokument, hvor det fremgår, at Forsvarsministeriet behandler følsomme oplysninger om blandt andet »racemæssig eller etnisk baggrund, politisk overbevisning, religiøs overbevisning og seksuelle forhold«. Og det skulle gælde alle ansatte i ministeriet og militæret, som blev undersøgt, før de blev ansat. Beskyldninger afvises Men ifølge kontorchef Peter Wass, der er ansvarlig for Forsvarsministeriets personalesager, er det fuldstændig forkert. Han siger, at dokumentet er en standardblanket, som både ministeriet og forsvarskommandoen har udfyldt til Datatilsynet om det nye elektroniske system. »Vi går over til et papirløst system, hvor alt indgået post og andre papirer skannes ind i et computersystem. Og forsvaret er en stor arbejdsplads, som får mange henvendelser fra alle mulige mennesker«, siger han. Ifølge Peter Wass skyldes registrering af politisk overbevisning, at systemet skal kunne registrere »for eksempel spørgsmål fra folketingsmedlemmer til Forsvarsministeriet eller andre politiske henvendelser. Det handler ikke om de ansatte«. Til gengæld bliver de ansattes religiøse overbevisning registreret. »Men det sker med samtykke fra de ansatte, så vi ved, hvordan de skal begraves, hvis de bliver dræbt i kamp. Der er jo stor forskel på, om de er kristne eller muslimer. Og vi skal have det rette antal feltrationer uden svinekød med ud i felten til de af vores soldater, der er muslimer«, siger kontorchefen. Han nævner også andre forhold som registrering af tilhørsforholdet til en fagforening: »Det gør vi for eksempel ud fra, at vi skal kunne trække fagforeningskontingentet fra de ansattes lønseddel«. Derfor mener Peter Wass ikke, at forsvaret og ministeriet overtræder EU's menneskerettighedslovgivning: »Der er ikke tale om en systematisk registrering af oplysninger om personer på deres personnummer, så vi for eksempel kan gå ind og tjekke, hvilken politisk overbevisning, den pågældende medarbejder har«.