Gå ikke over sporet...

Stigende problemer med personer, der krydser togskinnerne med fare for påkørsel, får nu DSB og Banedanmark til at gå nye veje i forsøget på at forhindre den farlige trafik på sporene og de ubehagelige oplevelser for lokomotivførerne. Alene på fjernstrækningerne er der årligt omkring 110 'lige ved og næsten' episoder, hvor det er tæt på at gå galt, og hver anden arbejdsskade blandt lokoførere skyldes disse traumatiserende oplevelser. Hertil kommer op mod 50 personer, der hvert år forsøger selvmord ved at kaste sig ud foran et tog. Det oplyser Willy Nordahl Jensen, der er daglig sikkerhedsleder i DSB for omkring 1300-1400 lokoførere. Kampagne skal stoppe sporkrydserne Den uhensigtsmæssige trafik på sporene får DSB til i nærmeste fremtid at iværksætte en storstilet forsøgskampagne på strækningen mellem Fredericia og Esbjerg, der gerne skulle sætte en stopper for den farlige færdsel over sporene. Initiativet skal danne grundlag for en senere landsdækkende kampagne mod sporkrydseriet. Ifølge DSB er problemerne med personer, der krydser skinnerne, mangeartede. Krydser spor fremfor at bruge tunnel Det drejer sig om såvel villaejere langs en bane som skoleelever og ansatte på virksomheder tæt på banen, der vælger den farlige løsning at krydse sporene - ofte også selv om der er en tunnel blot for hundrede meter derfra. Derfor er kampagnen planlagt til at ramme bredt. Der bliver tale om informationsfoldere i toget, virksomhedsforsøg samt kontakt til de lokale SSP-medarbejdere, der står for samarbejdet mellem skoler, socialforvaltning og politi, for på den måde at få kontakt til børn og unge i forsøget på at fortælle, hvor farligt det er at opholde sig på banelegemet. Børn dyster om at stå på sporene Flere steder i landet er det nærmest blevet en sport blandt børn at dyste om, hvor længe de tør blive stående, når toget kommer, oplyser Willy Nordahl Jensen. »Vi vil gerne gøre folk opmærksomme på, at her har vi et voksende problem. Tilsyneladende tager folk ikke længere tingene så alvorligt mere. Man har nok i sig selv og tænker ikke på, hvilke konsekvenser ens handlinger har for andre mennesker. Men lokoføreren kan jo ikke se, om det er en person, der ønsker at blive ramt eller ej. Og de har kun ringe mulighed for at agere. De kan ikke - som i en bil - forsøge at undvige, og bremselængden for eksempelvis et lokomotiv med fem vogne og en hastighed på 140 kilometer i timen er 850 meter. Derfor belaster episoderne ofte lokoførerne slemt psykisk«, siger Willy Nordahl Jensen. Sideløbende med kampagnen på Esbjerg-Frederica-strækningen er DSB og Banedanmark i gang med at udarbejde en rapport, der detaljeret skal afdække problemets omfang - og blandt andet udpege de farligste steder.