Ministre vil have skrappe klimamål

For første gang har EU sat tal på målet for, hvor meget mindre drivhusgas de industrialiserede lande skal udlede, når den nuværende klimaaftale udløber i 2012. Miljøministrene vil have unionen til at forpligte verdens industrilande til store, nye reduktioner af CO2-forureningen. Hedegaard: Glædelig enighed Udspillet om skrappe klimamål ligger på linje med de ambitioner, det luxembourgske formandskab og den danske regering har sat op. »Det er utrolig glædeligt, at det er lykkedes at komme til enighed om, at industrilandene skal reducere deres udslip. Det er første gang, der er sat sådan nogle mål op«, siger den danske miljøminister, Connie Hedegaard (K). I udspillet fra EU hedder det, at verdens industrialiserede lande skal udlede 15-30 procent mindre drivhusgasser i 2020 og hele 60-80 procent mindre i 2050. Kritikere: Aftale uden værdi Men kritikerne giver ikke meget for aftalen. Især Italien strittede imod at melde konkrete mål ud, og finske diplomater hævder, at »mindst 10 medlemslande« hellere ville have undværet at sætte tal på nu. Skeptikerne har ifølge finnerne kun accepteret tallene, fordi de ikke binder landene til noget. »Formuleringerne er jo helt åbne, og de forpligter ikke Finland eller nogen som helst gruppe af lande til bestemte, konkrete mål«, siger en finsk embedsmand til Politiken. Tungt finsk pres Finsk industri har lagt stort pres på regeringen i Helsinki, fordi industrien frygter at blive mindre konkurrencedygtig. Under ministermødet forklarede den finske miljøminister, Jan-Erik Enestam, at Finlands skepsis både skyldes, at procentsatserne er urealistisk høje, og at tallene risikerer at gøre det endnu sværere at nå til en aftale med USA. Greenpeace: Tallene har værdi i sig selv Tallene i sig selv er et meget vigtigt signal, siger miljøorganisationen Greenpeace: »Det er et frø, der kan blive til noget, så vi kan bekæmpe de menneskeskabte klimaændringer. Det er enormt vigtigt, at vi nu har en udmelding, der sætter tal på målene. Ellers er det bare snak«, siger klimamedarbejder Tarjei Haaland. En række industrialiserede lande - med USA som prominent undtagelse - har forpligtet sig til at nedbringe udledningen af drivhusgasser med otte procent indtil 2012 i den såkaldte Kyotoprotokol. Fundament for en robust klimapolitik Men det er første gang, der bliver sat tal på, hvor meget udledningen af drivhusgasser skal ned efter 2012. Europa-kommissionen har tidligere vægret sig mod det, men bakker nu op om »det stærke politiske signal«, der er ligger i udmeldingen: »Tallene er fundamentet for en robust klimapolitik. Målene i Kyotoaftalen har i sig selv vist sig at være effektive til at reducere udslippet«, siger den europæiske miljøkommissær, Stavros Dimas. Ministrenes mål går nu videre til EU's stats- og regeringschefer, der på topmødet 22.-23. marts skal vedtage EU's linje endeligt. »Det vil undre mig, hvis det, der kommer ud af det europæiske rådsmøde, ikke ligner det, vi har set i dag. Landene omkring bordet her agerer jo ikke ud af det blå«, siger Connie Hedegaard. USA skal med Den største knast for en ny klimaaftale er at få USA til at gå med. USA er verdens heftigste udleder af drivhusgasser, men præsident George W. Bush har pure afvist nogen sinde at ville gå med til den nuværende aftale, Kyotoprotokollen. Miljøminister Connie Hedegaard mener ikke, at de ambitiøse mål spænder ben for en ny aftale: »Nu skal EU skitsere vejen, ellers bliver det for nemt for andre lande at undslå sig. Hvis det skal batte noget, skal der ske en markant reduktion. Og nogle positioner er også ved at blive blødt op i USA«, siger hun. Noget tyder på, at Connie Hedegaard har ret i at pege på en ny bevidsthed i USA. Appel fra eksudenrigsminister Den tidligere amerikanske udenrigsminister James Baker, der har tætte bånd til Bush-familien appellerede for nylig i en tale til olieindustrien om at tage klimaet alvorligt. Og torsdag afviste det amerikanske Senats miljøudvalg en plan for bekæmpelse af luftforurening, som præsident George W. Bush har foreslået, fordi den ikke omtaler klimaproblemet. »At kalde dette en plan for ren luft er som at kalde Frankensteins monster Tom Cruise«, sagde den demokratiske senator Barbara Boxer ifølge AP. Selv præsidentens egne partifæller var skeptiske.