Asylansøgere opdigter krigsforbrydelser

Rygterne om min død er stærkt overdrevne, sagde den amerikanske forfatter Mark Twain, og en libanesisk general kunne have udtalt det samme, da Statsadvokaten for Særlige Internationale Straffesager ringede. En dansk delegation var kommet rejsende til Libanon for at efterforske mordet på den højtstående militærperson, som nu viste sig at leve i bedste velgående. I hvert fald tog afdøde telefonen. Tilsyneladende er der ingen grænser for, hvad asylansøgere vil gøre for at undgå udvisning af Danmark. For hele miseren bundede i, at en herboende palæstinenser påtog sig skylden for en forbrydelse, som aldrig var begået. »Sagen hører bestemt til de mere pudseløjerlige, vi har haft«, siger statsadvokat Birgitte Vestberg, som i går gjorde status med en årsberetning. Statsadvokaten har i en stribe sager oplevet, at asylansøgere finder på forbrydelser, som de enten ikke har deltaget i, som aldrig har fundet sted eller bare ikke kan bevises. Sidste år drejede det sig omkring 30 sager. »Jeg kan ikke udtale mig om asylansøgernes motiver, men vi må konstatere, at nogen påtager sig skylden for forbrydelser, de ikke har begået. Vi tager de sager, vi får fra udlændingemyndighederne, og efterprøver dem kritisk. Andet kan vi ikke gøre« siger Birgitte Vestberg. Også en smutter i Kosova Statsadvokaten har også været en tur i Kosova for at afprøve en asylansøgers påstand om, at han skulle have dræbt en ældre kvinde ved at kaste hende bagbundet ned i en brønd. Men da brønden sidste år blev gravet ud, kunne statsadvokaturens medarbejdere ved selvsyn konstatere, at den var tom for lig. Målt i antallet af dømte har statsadvokaturen for krigsforbrydelser foreløbig ikke opnået de store resultater. Siden institutionen blev skabt i 2002 som en konsekvens af sagen om den irakiske hærchef fra Sorø, er det kun lykkedes at få dømt én mand ud af i alt 81 anmeldelser om drab, vold og tortur begået i udlandet. Det drejer sig om en ugandisk statsborger, der sidste år ved retten i Aalborg fik en behandlingsdom for røverier og frihedsberøvelser i sit tidligere hjemland. »Men vores succeskriterium er ikke et stort antal dømte. Der ligger også en vigtig funktion i, at Danmark ikke bliver et helle, hvor krigsforbrydere kan søge hen for at undgå strafforfølgelse«, siger statsadvokaturens kriminalinspektør og efterforskningsleder, Frode Z. Olsen. Vil tale med Saddam På dansk initiativ vil Interpol nu skabe en database for alvorlig kriminalitet, som ikke er baseret på navne, men forbrydelser. Det skal gøre det muligt at samarbejde bedre på tværs af landegrænser. Samtidig håber Statsadvokaten på en lovændring, så det bliver muligt at undersøge sager om familiesammenførte og kvoteflygtninge. Det er stadig en gåde, hvor i verden den tidligere irakiske hærchef Nizar al-Khazraji befinder sig. Som bekendt forsvandt han under mystiske omstændigheder fra Sorø i 2003, og der er udstedt en international arrestordre. Indfinder han sig igen i Danmark, ligger der et udkast til tiltale for krigsforbrydelser og venter. »Som led i sagen har vi bedt de irakiske og amerikanske myndigheder om at få lov til at afhøre blandt andre 'Kemi-Ali', som gav ordren til krigsforbrydelser mod kurderne. Men til vores forbavselse har vi ikke hørt noget«, siger Birgitte Vestberg. Statsadvokaten vil også gerne i kontakt med en mand, som i hvert fald ikke behøver at opfinde sine egne forbrydelser: »Vi vil forfærdelig gerne tale med Saddam Hussein«. hans.davidsen@pol.dk