Hashklubber er væresteder for helt unge

Et par grove, vindblæste hænder varmer sig over en brændende olietønde. Den røde strikhue er trukket helt ned til de paranoidt flakkende øjne. Selv om jointen gløder mellem hans læber, er det ikke længere sjovt at være pusher på en af Europas mest berømte gader. Ikke på denne vinterkolde tirsdag formiddag, hvor kunderne holder sig langt væk, og hvor politiet kan dukke op når som helst. Den frysende pusher er en af de få, som politiet ikke fik fat i, da de 16. marts i fjor stormede Pusher Street på Christiania for at fjerne den store åbenlyse hashhandel én gang for alle. Da ordensmagten slog til, arresterede den på en enkelt dag mere end 50 pushere og vagter. De pushere, der er tilbage, skjuler deres 10-grams hashklumper i plantekrukkerne tæt ved olietønderne. »De tjener sgu kassen derude i byen, fordi panserne holder øje med os hele tiden. Hashklubberne derude er skudt op som paddehatte i en fugtig skovbund«, siger pusheren. Rent, pænt og varmt Få kilometer fra det, der engang var Nordens største hashmarked, ligger en lille nyåbnet skatertøjbutik på en af de store gennemfartsveje på Frederiksberg. Det er en af de mange nye hashklubber, som er blomstret op i hovedstaden, siden Pusher Street blev pakket sammen. Og her er der ikke tale om et lille snusket kælderlokale, som de fleste hashklubber befinder sig i. Her er rent, pænt og varmt. »Det får én til at føle sig godt tilpas«, fortæller en 20-årig kvindelig gymnasieelev, der lige har handlet hash til weekenden. Ud over hende er de fleste kunder i den nydelige butik unge mellem 15 og 25 år. Gemt bag T-shirts I butikkens vindue udstilles gule og blå T-shirts med graffitiprint. Forretningen er oplyst af små spotlamper, og en colaautomat brummer sagte. Men det er hverken salg af tøj eller sodavand, der betaler butikkens husleje. Den unge fyr, der styrer butikken, forklarer: »Vi udstiller T-shirts, så ingen lægger mærke til, hvad vi egentlig sælger«. Her koster en god portion rullede joints 100 kroner, og hashklubben har åbent dagligt fra klokken 12 til 24. Den er en af de nye klubber, der nyder godt af, at det årlige hashsalg fra Pusher Street, som politiet vurderede til at ligge på en halv milliard kroner, nu har skiftet postnummer. Genbrugsbutik som skjul En anden er en genbrugsbutik på Nørrebro, der siden januar har solgt slidte habitter som skalkeskjul for de hashklumper, der sælges i kælderen. Flere gange er avisen også stødt på pc-caféer, der ikke kun tilbyder det nyeste udbud af computerspil, men også sælger nyhøstet hash fra Marokko. Gramprisen i hashklubberne er ikke anderledes, end den var, dengang Pusher Street stadigvæk var en stærk spiller på hashmarkedet. Et gram koster mellem 60 og 80 kroner. Køber man flere gram ad gangen, er der mængderabat. Flest på Nørrebro Med i alt ni hashklubber er Nørrebro absolut førende som salgscentral for hash i hovedstaden. Som en marokkanskfødt sælger fortæller: »Tag en tur ned ad Nørrebrogade. Hashklubberne ligger som perler på en snor«. En af disse perler ligger i en kælderetage i et faldefærdigt hus få meter fra en kommunal skole på Nørrebro. Har et overvågningskamera Barrikaderet bag et overvågningskamera, to trædøre og en metaldør - med skydelåse - sidder fem 17-18-årige mørklødede fyre rundt om et bord. Spillekortene skifter hurtigt hænder, mens en fed joint går på omgang. Den lidt ældre fyr, der har lukket avisens reportere ind, skyder aggressivt brystet frem. »I er sgu lidt for gamle til at komme og købe her. Er I strissere eller hvad?«, spørger han. De andre ved bordet griner højlydt: »Slap nu af mand, de finder os sgu da ikke her«. Naboerne er bange Politiet opfordrer naboer til hashklubber til at melde dem til politiet. Problemet er imidlertid, at ikke alle, der har kendskab til en hashklub, tør. Over for avisen har flere naboer forklaret, at de ikke var »helt sikre på«, at det var en hashklub, fordi de ikke havde været inde i den. Andre, som en 26-årig nabo til en rockerstyret hashklub på Nørrebro, føler sig derimod presset af hashklubbernes hævnaktioner. »Jeg er bange for at få tørre tæsk, hvis jeg tager kontakt til politiet«, siger han. Kriminelt klientel chikanerer beboere Han har hørt historier fra andre naboer, der er blevet truet på livet, fordi de sladrede til politiet. Desuden kender han til politiets beslaglæggelser af våben i de københavnske hashklubber. Siden 2001 er der blevet beslaglagt 117 våben. Lige fra knive til pistoler og oversavede jagtgeværer. Også ved Folkets Park på Nørrebro chikaneres beboerne af det kriminelle klientel, der er indblandet i hashklubbernes salg. Her tør flere af beboerne ikke længere tage hoveddøren, når de forlader deres hjem, fortæller en familie. »Vi er nogle gange fanget i eget hjem, fordi politiet ikke tør rykke ud, og vi ikke tør gå ned og konfrontere de unge. De er efter min mening uden for pædagogisk rækkevidde, og de fleste har knive på sig«, fortæller familiefaren. Kunderne er skoleelever På en stille vej på Østerbro, tæt ved Sortedams Sø, ligger en klub, der åbnede lige efter nytår. Her handler skoleelever, efter at de har fået fri fra skolen, der ligger lige overfor. Grammet koster 80 kroner, og der er åbent alle ugens dage fra 14 til 24. »Det er en super beliggenhed. Det er dejligt, at det er så nemt at købe det her«, lyder en 15-årig elevs kommentar, efter at han har købt et par gram til weekenden. Flere unge efter lunknin af Pusher Street At hashklubberne ligger tæt på skoler, overrasker ikke SSP-medarbejder Christian Roikjer. For det er primært de unge, der er hashklubbernes bedste stamkunder, forklarer han. I hans nærområder, Valby og Sydhavn, er hashsalget blandt de unge steget markant i løbet af det sidste år. »Efter at Pusher Street er blevet lukket, ser vi flere og flere unge, der bliver del af hashsalget eller får hashklubben som deres daglige base. Jeg mener ikke, at vi kan styre udviklingen for tiden«, forklarer han. I en klub på Vesterbro sidder tre unge fyre og stener fjernsyn. Den ene er vagt i klubben og kan se frem til en arbejdsdag, der først slutter klokken 5 i morgen tidlig. »Vi har fået sindssygt mange nye kunder, efter at Staden lukkede. Jeg ved godt, at man stadig kan få tjald derude, men det er noget lortetjald. Her har vi superkvalitet og altid megahygge med masser af mennesker«, fortæller vagten og viser en glinsende klump frem. Billard og tv Forsker Vibeke Asmussen fra Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet har lavet den første undersøgelse om hashklubber i København. Projektet, der netop er offentliggjort, er et feltarbejde, der omfatter interview med 16 hashklubejere og deres kunder. »Det viser sig, at visse klubber ikke blot er salgssteder længere. De, der stadig er rene salgssteder, har ofte et lidt ældre publikum - studerende i tyverne og opefter. I de mere velindrettede hashklubber, der har tv, billardbord og computerspil, kommer de helt unge. Her er socialt samvær og et sammenhold, som de ikke føler, de får tilbudt andre steder. Derfor tror jeg, at hashklubberne er kommet for at blive«, siger hun. Moralkodeks forsvundet På Christiania har den frysende pusher sat sig på en bænk foran Fælleskøkkenet, som er et rygested for de unge. »Hey, hvad fanden sker der mand?«, råber han, da han ser en spinkel dreng iført sort dunjakke og hættetrøje smutte ind i Fælleskøkkenet. »Unge under 15 år var aldrig kommet ind dér, hvis der stadig var liv i gaden. Dengang var der da i det mindste en moralsk kodeks om, at ingen børn må købe hash på staden. Og de regler blev håndhævet. Nu, hvor pusherne ikke længere holder sammen, er der ingen til at holde øje længere«, siger han.