Robotspillere søger en sponsor

Når man ser SMR tage et langt ryk ned i venstre side af banen, tænker man: »den dribler sgu lige så godt som Dennis Rommedahl. Det går aldrig godt«. Men SMR (der meget prosaisk står for Small Mobile Robot - 'lille bevægelig robot') er på den anden side endnu ikke oppe mod modstandere på samme niveau, som det danske fodboldlandshold møder. Så modsat Morten Olsens tropper skulle der endnu være håb for robotten fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Hvis den altså nogen sinde kommer i kamp. Mangler sponsor Folkene bag robotten, tre studerende fra DTU, mangler nemlig en sponsor. De har klaret kvalifikationskravene, men de mangler i alt 45.000 kroner til at komme til Japan og deltage i verdensmesterskabet for robotfodbold - Robocup. »De skal dække flybilletter, hotel og fragt af robotterne, for de vejer for meget til at tage med i flyveren«, siger Susanne Tougaard, den ene af de tre studerende, der har bygget den danske fodboldrobot, der er halvanden gange så stor som en almindelig fodbold. Konkurrencen finder sted i Osaka i Japan fra 13. til 19. juli i år. Men deltagerne skal kunne bekræfte deres deltagelse allerede 30. april, så pengene skal være i hus inden da, hvis Danmarks første Robocup-deltagelse skal blive en realitet. Et hårdt felt »Det er et hårdt felt. Mange af deltagerne er professorer, der har været med i flere år. Vi er de eneste helt nye«, siger Susanne Tougaard, der dog har en god portion optimisme i blodet efter at hun har studeret videoer af modstanderne. »Ingen af deres robotter bevæger sig perfekt. Vi kommer ikke derned bare for at tabe«, forklarer hun. Typisk kick'n'rush Hvert hold har fire robotter på banen ad gangen. Tre markbotter og en målbot. Holdet fra DTU, der ud over Susanne Tougaard også tæller Morten Abildgaard Pedersen og Thomas Skovby Andersen, har lånt robotter af DTU, men har selv modificeret dem med en mekanisme til at 'sparke', og har selv skrevet styresystemet. Når kampen er i gang, må de ikke blande sig mere. Robotterne skal styre sig selv. Men de er ikke helt på egen bane. »Robotterne kommunikerer via en central computer, så de ved, når en af medspillerne har bolden og tilpasser deres opførsel efter det«, forklarer Susanne Tougaard og redegør for de løbemønstre, de har tænkt sig, at robotterne skal bruge: »De kan for eksempel bevæge sig fremad«. Taktikken er simpel Med de begrænsede muligheder for kombinationsspil er det klart, at taktikken er simpel som i britisk fjerde divisions kick'n'rush-fodbold. Bolden skal losses frem ad banen, og får en robot boldbesiddelse er der kun en vej. Frem og skyd på mål. »Den eneste gang, vi regner med at aflevere, er, når bolden gives op, for det siger reglerne«, forklarer Susanne Tougaard. Mangler forsvar Endnu mangler de dog en vigtig komponent i spillet, som deres menneskelige landsholdskolleger også kunne trænge til at se på: de har intet forsvar. »Men vi arbejder stadig på programmeringen. Vi skal se om vi kan få spillerne til at opfatte, at modstanderen har bolden og lave noget forsvar«, forklarer hun.