Medlemmer af danske a-kasser betaler store summer til administration og langt mere end i de andre skandinaviske lande. En gennemgang af arbejdsløshedsforsikringen i de nordiske lande, som Beskæftigelsesministeriet har lavet, viser, at mens en norsk lønmodtager betaler 64,50 kroner om året til administrationen af den norske arbejdsløshedsforsikring, så skal danske lønmodtagere aflevere 1.375 kroner til de danske a-kassers administration. Svenske lønmodtagere betaler 289,50 kroner og finnerne 368,50 kroner om året. I skoven Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) er fortørnet over prisen på de danske a-kasser. »Det er helt ude i skoven, at danske a-kassemedlemmer skal betale astronomiske 3,3 milliarder kroner i administration, når vores nordiske naboer formår at holde disse udgifter nede på langt under det halve«, siger han til Berlingske Tidende. Professor Niels Westergaard Nielsen, Handelshøjskolen i Århus, forsker i arbejdsmarkedsforhold, mener, at det er på høje tid med regelforenklinger. »De danske lønmodtagere får ingenting for de ekstra omkostninger. Sagerne skal behandles flere gange undervejs samtidig med, at beregningerne er omstændelige, og det gør det dyrt. Det kunne man gøre meget lettere«, siger Niels Westergaard Nielsen til avisen. Skjult dagsorden Socialdemokraterne anklager beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) for at have en skjult dagsorden om statslige a-kasser med sin kritik af prisen for de danske a-kasser. Og den socialdemokratiske arbejdsmarkedspolitiske ordfører, Bjarne Laustsen, afviser kritikken. Han henviser samtidig til, at VK-regeringen i det ny regeringsgrundlag vil styrke det frie valg af a-kasser ved blandt andet at forpligte den enkelte a-kasse til at informere sine medlemmer om den pågældende a-kasses administrationsbidrag sammenlignet med andre a-kasser. »Det svarer jo til, at man giver Bilka besked om at oplyse, at en vare er billigere i Brugsen. Det er vanvittigt. A-kasserne er private organisationer med statsstøtte. Når de er dyrere end i andre nordiske lande, så skyldes det, at der er en række love, som de er pålagt, og som gør det dyrere. Så man kan ikke lave den sammenligning. Men Claus Hjort Frederiksens endemål er en statslig a-kasse og et kommunalt dagpengesystem, hvor opgaverne er flyttet ud til kommunerne. Det projekt betyder, at han gør alt for at genere a-kasserne«, siger Bjarne Laustsen til Ritzau. Bruger det nødvendige Socialdemokraterne har i stedet blandt andet foreslået en såkaldt digitalisering af a-kasserne, som i dag bruger meget af deres tid på at indhente oplysninger om arbejdsgiverne og modtageres lønforhold. Også Morten Kaspersen, formand for A-kassernes Samvirke, afviser, at der bruges for mange penge på administration: »Vi bruger det, som er nødvendigt. Vi er nøje med vores administration. Selv om reglerne er tunge at administrere, så sikrer de, at vi har et fleksibelt arbejdsmarked«, siger han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























