Nej tak til register med ministre og ægtefæller

Om undervisnings- og kirkeminister Bertel Haarder (V) er vinterbader, eller forsvarsminister Søren Gade (V) sætter sine sparepenge på russiske grise, vil danskerne helst ikke høre om. I hvert fald afviser et flertal ifølge en Vilstrup-undersøgelse for Politiken, at statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) krav om et offentligt register, der samler økonomiske interesser og hverv for ministrene og deres ægtefæller. Især ideen om, at politikernes familier også skal lægge deres privatøkonomiske forhold frem, dumpes af danskerne. 'Sundhedstegn i befolkningen' Heller ikke forslag om at udvide registret, så det også omfatter menige folketingsmedlemmer eller borgmestre i kommunerne, vandrer ifølge analysen ind i danskernes hjerter. Her er nej'et endnu mere rungende, end når registret alene omfatter ministre. »Det er et sundhedstegn i befolkningen, at den ikke ønsker at snage. Samtidig viser det jo, at folk har tillid til, at medierne nok skal grave de sager frem, hvor der er problemer og konflikter mellem interesserne«, siger Venstres politiske ordfører, Jens Rohde, som selv har reageret meget kritisk over for kravet om, at ægtefællerne skal udlevere private oplysninger om økonomi og arbejde. Registret kom for alvor i fokus, da miljøminister Connie Hedegaards (K) mand nægtede at spille med, og gruppeformand Helge Adam Møller (K) er ikke særlig overrasket over resultatet. »Man fornemmer det, når man snakker med folk rundt om i landet - især når det går videre og omfatter andre end personen selv. Det synes folk er uvedkommende, for en politiker skal ikke dømmes på, hvad familien gør«, siger han. Ikke borgernes ønske Ove Kaj Pedersen, professor i statskundskab og centerleder ved Center for Business and Politics ved Handelshøjskolen i København, konstaterer, at ønsket om et offentligt register ikke kommer fra befolkningen. »Presset kommer fra medierne eller er formuleret via medierne. Det kan være udtryk for, at der er klar forskel på, hvad der foregår af politiske processer i medierne, og hvad borgerne ønsker«, siger han, der udvider kritikken til også at omfatte Anders Fogh Rasmussen. »Statsministeren er ikke i kontakt med hovedparten af befolkningen. De er dødeligt ligeglade med de uheldige personsager i regeringen, som registret er tænkt som et værn imod«, siger Ove Kaj Pedersen. Foghs personalepolitik Den udlægning kan Jens Rohde ikke godkende. Den politiske ordfører afviser, at der kan læses store politiske analyser ind i registret, som han alene kalder Foghs personalepolitik. »Det har jo ikke noget med politik at gøre, og dybest set vedrører det jo mest de mennesker, der med sig selv og familien skal afgøre, om de vil være ministre på de betingelser«, siger han - der af samme årsag selv takker nej, hvis han skulle få tilbuddet om en ministertaburet.