Flere end 1.100 uhelbredeligt syge danskere ønskede sidste år at dø på et hospice, men fik afslag. Det dokumenterer en rundringning til landets seks hospicer, der også i år melder om lange ventelister og fuldt belagte sengepladser. Godt nok skal en bevilling på 60 millioner kroner og seks nye hospicer - der forventes klar til brug inden for det næste år til halvandet - rette op på situationen. Men de nye hospicepladser er kun en tiltrængt forøgelse og langtfra en løsning på kapacitetsproblemet, lyder det fra Ole Bang, formand for hospicernes paraplyorganisation, Hospice Forum Danmark . 100 pladser mangler stadig »Vi er selvfølgelig meget tilfredse med, at der er kommet skub i processen med udbygningen af den danske hospicekapacitet. Men vi må konstatere, at vi selv med de seks nye hospicer fortsat vil mangle omkring 100 sengepladser - heraf måske 40 i den kommende hovedstadsregion«, siger Ole Bang. Alene antallet af afviste henvisninger sidste år er ifølge formanden udtryk for, at der findes alt for få tilbud til denne patientgruppe. Og at der er brug for endnu flere hospicepladser, end der på nuværende tidspunkt er på tegnebrættet. Pres i København Værst ser det ud i Københavnsområdet, hvor Sankt Lukas Hospice sidste år måtte afvise mere end 600 lægehenviste patienter. »Vi modtog i alt 727 henvisninger, der alle var lægefagligt vurderet til at have behov for et hospiceophold, men vi havde kun kapacitet til at behandle 121. Det er utroligt svært at skulle afvise så mange mennesker, som har et reelt behov og ønske om at få lov til at dø på hospice«, siger Arne Kolsum, leder på Sankt Lukas. Også på Diakonissestiftelsens Hospice på Frederiksberg modtog man betydeligt flere henvisninger, end der var kapacitet til at behandle. Kun 174 af de i alt 402 henviste patienter blev indlagt. Og situationen er ikke meget bedre på landets øvrige hospicer. Her viser rundringningen, at omkring halvdelen af de henviste patienter sidste år blev afvist på grund af pladsmangel. Også problemer i Århus og Aalborg Sct. Maria Hospice Center i Vejle modtog således 289 henvisninger, men kunne kun indlægge 117 patienter, KamillianerGaardens Hospice i Aalborg fik 310 lægehenvisninger, hvoraf kun 166 fik tilbudt en sengeplads. Og på Hospice Søholm i Århus blev kun 145 ud af mere end 200 henviste indlagt. »Vi kan ganske vist ikke bruge antallet af henvisninger som en direkte indikator på det reelle behov, da nogle af patienterne kan være henvist til flere hospicer på samme tid. Mens andre patienter kan være henvist af en læge, selv om de ikke selv har ønsket indlæggelse. Men tallene giver os alligevel et ganske godt praj om, at der langtfra er pladser nok«, siger Helle Tingrupp, leder af Diakonissestiftelsens Hospice og formand for landets hospiceledere. Vanskelig beslutning Ligesom Arne Kolsum peger hun på, at det er vanskelige beslutninger, der skal træffes, når det skal afgøres, hvem der skal have en sengeplads. »Vi ser blandt andet på, hvor plaget de er både psykisk og fysisk i forhold til smerter. Og på hvor langt de har igen, og om de efterlader sig børn, som har behov for ekstra støtte og omsorg i situationen. Det kan i perioder være meget frustrerende at træffe de valg, og der er givetvis mange, som føler sig svigtet, når de ikke tilbydes en plads«, siger hun. Sammenlagt er der 69 hospicepladser i Danmark, men behovet ligger snarere på 250. Det vurderede en ekspertgruppe nedsat af Sundhedsministeriet, Amtsrådsforeningen og KL, der allerede tilbage i 2001 udarbejdede en rapport med anbefalinger. Med de seks nye hospicer og i alt 71 nye sengepladser, der er på vej i Esbjerg, Hvide Sande, Haderslev, Rønde, Frederiksværk og Roskilde, vil antallet af pladser komme op på 140.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han har placeret sig som den vel nok kvikkeste borgerlige tænker
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?



























