Haarder strammer op på gymnasiefag

De kommende gymnasieelever skal kunne hitte rede i den historiske kronologi - og have indgående kendskab til kristendom. Det har undervisningsminister Bertel Haarder (V) netop slået en tyk streg under. 'Jeg måtte nøjes med nogle justeringer' Han var ikke tilfreds med de nye vejledninger til historie og religion i forbindelse med gymnasiereformen og har derfor indført sine egne rettelser og præciseringer. Og om muligt ville han gerne have ændret endnu mere. »Der er nogle mindre rettelser - det er ikke voldsomt. Bekendtgørelsen var jo sendt ud, så mine muligheder var ikke så store, og jeg måtte nøjes med nogle justeringer. I historie er det en stærkere understregning af begreber som overblik og kronologi. Og i kristendomskundskab er der blevet understreget, at man må gerne bruge mere end 30 procent af tiden på kristendom«, siger Bertel Haarder. De to fag har i forbindelse med reformen været genstand for stor bevågenhed. Efter at reformen blev vedtaget af alle partier undtagen Enhedslisten i foråret 2003, blev den hårdt kritiseret af fremtrædende borgerlige debattører og internt i regeringen af de konservative. De mente, reformen var embedsmændenes værk og alt for lidt borgerlig. Rettelser i blåt Slagsmålet brød ud i lys lue i forbindelse med udarbejdelsen af læreplaner for fagene, hvor Dansk Folkeparti ikke ville have, at islam var obligatorisk i religion - det er det fortsat - og venstremanden og historielektor Jørgen Granum Jensen kæmpede for mere kronologi i historie. Om Bertel Haarder er tilfreds, vil han ikke svare på. »Jeg synes, at der var brug for visse præciseringer, men jeg kunne ikke nå at ændre i bekendtgørelserne, og derfor er præciseringerne blevet ret beskedne. Nu må vi se, hvordan det går«, siger han. Undervisningsministeriet lagde i går stærkt forsinkede vejledninger, der fylder mere end 8.000 sider, ud på internettet. Ved en fejl kunne man se både tilføjelserne og de fjernede sætninger og afsnit med blåt. De blev dog hurtigt fjernet. Der var tilføjet sætninger flere steder, som understreger, at undervisningen skal udvikle elevernes tidsfornemmelse, indsigt i den historiske udviklingsproces og viden om centrale udviklingslinjer samt en længere understregning af, at løbende evaluering skal bruges til at udvikle elevernes evner til at sætte emnerne ind i en kronologisk sammenhæng. Lærere godt tilfredse Formændene for gymnasielærernes faglige foreninger mener dog ikke, at ændringerne er af en sådan karakter, at de har noget imod dem. »Det er nogle præciseringer for at styrke det kronologiske element og sammenhæng - som der hele tiden har været tale om at styrke med reformen - men vi er stadig meget godt tilfredse«, siger formanden for historielærerforeningen, Carsten Lykke-Kjeldsen. Også formanden for religionslærerne, Trine Ryhave, er tilfreds. Ifølge professor, dr.jur. i forvaltning Jens Peter Christensen er en minister i sin gode ret til at ændre, så længe han ikke går ud over bekendtgørelsen. »Det er jo sådan et kinesisk æske-system, at yderst har vi loven, så har vi bekendtgørelsen og inde i dem loven. Ministeren er jo den øverste kommanderende, og derfor kan han rette, hvad han føler trang til«, siger Jens Peter Christensen. Bertel i detaljen Han vurderer dog, at det er de færreste ministre, der sidder med fingrene så langt nede i den konkrete udmøntning. »Det er jo ikke nogen hemmelighed, at Bertel altid har interesseret sig for de vejledninger, også på folkeskoleområdet«, siger han, der selv arbejdede i Undervisningsministeriet under Bertel Haarder i 1980'erne.