Taxametersystem sænker kvaliteten

En længe ventet undersøgelse af det omstridte taxametersystem beskyldes nu for at være en 'syltekrukke'. Langt de fleste uddannelser er i dag taxameterfinansierede - så de får penge, hver gang en elev består - og det er blevet kritiseret for at sænke kvaliteten, fordi skolerne går mere op i at kapre elever end det faglige niveau. Derfor besluttede regeringen og Dansk Folkeparti at give taxametret et eftersyn, inden også gymnasierne i 2007 skal overgå til selveje og taxameter. »Det ligner en syltekrukke Men ifølge Gymnasieskolernes Lærerforening og Handelsskolernes Lærerforening tyder alt på, at det nedsatte embedsmandsudvalg ikke undersøger hovedproblemet - om taxametersystemet går ud over kvaliteten. »Det ligner en syltekrukke. Man kigger kun på tidligere undersøgelser, så det er næsten sikkert, at det ikke kan bruges til at belyse det, som var formålet, nemlig sammenhæng mellem systemet og kvaliteten. Det er stærkt beklageligt«, siger Søren Hoppe Christensen, formand for handelsskolelærerne. Underkender tidligere undersøgelser Taxameterudvalget har bedt Danmarks Evalueringsinstitut vurdere kvaliteten på baggrund af »tidligere undersøgelser af taxametersystemet samt enkeltstående interview med personer fra uddannelsessektoren«. Men også de to tidligere undersøgelser fra 2001 og 1995 er baseret på analyser og ikke konkrete undersøgelser, påpeger Søren Hoppe Christensen. Han mener, at de i stedet burde se på udviklingen, f.eks. klassekvotienter, frafald, antallet af lektioner og pensumkrav. Medlem af udvalget, afdelingschef Jesper Rasmussen fra Undervisningsministeriet, vil ikke helt afvise kritikken. Udvalget har deadline 1. august, og ifølge ham kan en mulig konklusion være at »anbefale at iværksætte yderligere undersøgelser«. »Groft« Det kalder Søren Hoppe Christensen groft. »Så har man jo parkeret den egentlige analyse til senere«, siger han. Jesper Rasmussen mener dog ikke, at man kan foretage en egentlig undersøgelse, og at stigende klassekvotienter og øget frafald kun udtrykker noget om bevillingens størrelse og ikke taxameteret. »Man vil efter min opfattelse ikke kunne lave en videnskabelig undersøgelse af sammenhængen mellem finansieringssystemet, det vil sige taxametersystemet og den kvalitet, der kommer ud af det i sidste ende. Man kan gøre sig nogle fornuftige overvejelser om, hvilke incitamenter det giver, og hvor meget de betyder, men man vil aldrig kunne fastslå en direkte sammenhæng«. 'Pølsemaskine'-effekt Kritikere - blandt andre fem fremtrædende universitetsprofessorer - har peget på, at taxametret giver en 'pølsemaskine'-effekt, som gør, at uddannelsessteder prioriterer pengene til reklamekampagner for at få elever, lokker med bærbare computere, samtidig med at de skærer ned på vejledning og sociale aktiviteter. Når antallet af lektioner reduceres, holdene bliver store og pensum beskåret, sænker lærere og eksaminatorer ubevidst kravene til eksamen: »Det er taxameteret, der tvinger økonomitænkning igennem, så man bliver nødt til at hæve klassekvotienter og lave en undervisning, der måske ikke holder fast i eleverne«, siger Gorm Leschly, formand for gymnasielærerne. Fra 1991 til 2001 er fuldførelsesprocenten for handelsskolen faldet fra 92 til 78 procent. På htx fra 78 til 71 og på tekniske grundforløb fra 91 til 64 og fra 88 til 82 på de erhvervsfaglige hovedforløb, mens gymnasiet er uændret på 87 procent. Lærerne utilfredse Lærerorganisationerne er også utilfredse med, at et rent embedsmandsudvalg skal undersøge taxametret. De henviser til, at også Videnskabsministeriet kort før jul tilbageviste kritikken fra de fem professorer i en analyse, som Inge Thygesen stod i spidsen for - det var hende, der som departementschef i Undervisningsministeriet fra 1985-1997 implementerede taxametersystemet. »Problemet er, at man lader et snævert embedsmandsudvalg forvalte kommissoriet - uden at invitere uafhængige forskere eller andre med. Vi frygter, at det bliver det samme som udvalget med Inge Thygesen - hvor hende, der opfandt systemet, også skulle evaluere det - og man kan sige sig selv, at det er ikke særlig seriøst«, siger Gorm Leschly. Heller ikke Inger Thygesen-udvalget foretog egne undersøgelser, men konkluderede ud fra analyserne fra 2001 og 1995, at »der er ikke nogen entydig sammenhæng mellem kvalitet og taxametersystem«.