Skal det være matematik på Aarhus Universitet eller medicinstudiet i København? Det store og svære spørgsmål har en gymnasieelev fra 3. g i gennemsnit tre minutter sammen med en studievejleder, som ikke kender den unge, til at svare på. Må kun rådgive om selve gymnasiet Efter at en omfattende vejledningsreform trådte i kraft efter sommerferien sidste år, kan eleverne ikke længere få hjælp fra skolens studievejleder til at finde ud af, hvad der skal ske efter gymnasiet. For vejlederen må kun rådgive om selve gymnasiet, og derfor må eleverne vente på svar, til en studievejleder fra et af landets syv vejledningscentre kommer forbi skolen. Det sker tre timer hver måned, hvor vejlederen skal stå til rådighed for alle skolens elever. Det har nu fået skolernes studievejledere, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) og Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) til at fare i flint. På Helsingør Gymnasium har studievejleder Tom Sinding det »elendigt« med ikke længere at skulle rådgive en del af skolens 450 elever om, hvad der skal ske efter gymnasiet. Mistet nærhed »Jeg kender eleverne og deres faglige standpunkt fra hverdagen. Med daglig kontortid har eleverne altid kunnet komme til en studievejleder med en pludselig ide eller et spørgsmål. Det kan de ikke længere. Vi har mistet nærheden i vejledningen«, siger Tom Sinding og understreger, at netop det personlige element er vigtigt for, at vejledningen kan bruges. Den tror Torben Lier Theilgaard, studievejleder og centerleder for Studievalg København, som Helsingør Gymnasium hører under, ikke på. Han er vejleder for godt 1.200 elever på tre gymnasier og har i sit arbejde ikke behov for at kende eleverne personligt. Specialviden er nok »Hvis de fortæller mig, hvilke interesser de har, kan jeg sagtens guide dem igennem. Selvfølgelig har vi ikke nærkontakten og kommer sjældent på skolerne. Til gengæld har vi en specialviden og kan tematisere det at læse videre. Men det afgørende valg er helt op til den enkelte elev«, siger Torben Lier Theilgaard. Han understreger, at eleverne kan maile til de centrale studievejledere eller finde oplysninger på vejledningsportalen www.ug.dk. Derudover holder de syv studievalgscentre forskellige fællesarrangementer på skolerne. Centre ligger langt væk Arrangementerne er der ifølge formand for GL Gorm Leschly ikke noget i vejen med. Ifølge ham er problemet, at eleverne skal møde op på studievalgscentrene, hvis de vil have yderligere oplysninger. Og de centre ligger nogle steder i provinsen op til 90 kilometer væk. »Mange elever skal tage bussen et godt stykke vej for at finde svar. Men det er langtfra de fleste, der gør det, og det er altså ikke nok bare at give dem informationer over nettet«, siger Gorm Leschly. 'Totalt selvmodsigende' De store afstande har ifølge formand for Gymnasieelevernes Sammenslutning Thor Möger Pedersen i høj grad svækket vejledningen. »Der tales så meget om, at de unge skal vælge rigtigt første gang, og så er det da totalt selvmodsigende, at man skærer i vejledningen«, siger han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























