Indvandrere mangler hjælp til rygestop

»Rygning er yderst skadelig for dig og dine omgivelser«, står der med fede bogstaver på den røde Prince-pakke. Alligevel hiver Mevlüt Köken sin syvende cigaret ud af pakken. I løbet af dagen bliver det snildt til 40-45. Og når han som nu sidder og hygger sig med vennerne fra Tyrkiet over en kop kaffe i det københavnske butikscenter Fisketorvet, bliver askebægret hurtigt fyldt. »Jeg har røget, siden min onkel tilbød mig den første cigaret, da jeg var otte år. Jeg har prøvet at holde op flere gange, fordi jeg hoster og har højt blodtryk. Men det går ikke, jeg bliver så hidsig hver gang«, griner den 59-årige storryger. Mevlüt Köken har boet i Danmark i 25 år og kan da godt læse advarslen på sin Prince-pakke. Men længere tekster på dansk kniber det med. Læger advarer Samme problem har mange andre herboende indvandrere. Alligevel findes der ingen officielle pjecer om rygning og rygestop på fremmedsprog. Et landsdækkende overblik over indvandreres rygevaner findes heller ikke. Begge dele vækker stærk bekymring blandt læger. »Det er et kæmpe problem, især fordi vi ved, at mange af indvandrergrupperne er langt mere udsatte for livsstilssygdomme som diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Det er jo ekstra farligt at ryge, hvis man samtidig lider af disse sygdomme«, siger overlæge Jette Vibe-Petersen, Glostrup Amtssygehus. Jette Vibe-Petersen har specialiseret sig i livsstilssygdomme blandt indvandrere, og ifølge hende er det ikke unormalt, at mange får deres første blodprop som 40-årig. Usund levevis Det er kombinationen af rygning, usunde spisevaner og mangel på motion, der gør indvandrere ekstra udsatte. Samtidig er der flere etniske grupper, der genetisk har en øget risiko for blandt andet sukkersyge. Mens 3 procent af danskerne får diabetes, lyder tallet på 12 procent for tyrkere og hele 25 procent for pakistanere. Dertil skal lægges de mange tilfælde, man endnu ikke har opdaget. »Det er et stærkt underprioriteret område fra politisk side. Det kan ikke være rigtigt, at det skal være en almindelig overlæge, der på eget initiativ laver oplysning og sundhedsforebyggelse for indvandrere. Det burde være Sundhedsministeriets opgave«, siger Jette Vibe-Petersen. Landsdækkende Selv om hun oplever, at amterne så småt vågner op, mener hun, at der er behov for en landsdækkende indsats, hvor man laver en pjece om tobakkens skadelige virkninger på tyrkisk, arabisk, urdu og somali. En pjece på farsi kunne nu også være godt, mener 32-årige Hosje, der er politisk flygtning fra Iran. Smøgen sidder løst i mundvigen, mens han halser ud af en butik på Fisketorvet. »Jeg ryger 15-20 om dagen. Jeg har prøvet at holde op rigtig mange gange, fordi jeg hoster. Men jeg er så stresset. Du ved, når man er stresset, så ryger man ekstra meget«, siger Hosje og kigger gennem røgen ned i butikstorvets marmorfliser. Københavns Amt er blandt de få, der har erkendt behovet. »Det er både politikernes og forskernes ansvar. Vi hjælper ikke de her mennesker ved at behandle dem som rådne æg«, siger Nina Berrig, formand for sundheds- og forebyggelsesudvalget i Københavns Amt. Pjecer skal oversættes Hos Amtsrådsforeningen er man enig i behovet, men kaster bolden videre til Sundhedsstyrelsen. Her oversatte man for cirka fire år siden en pjece til nybagte mødre om passiv rygning. Ellers er der intet sket konkret. »Det er en prioriteringssag. Hidtil har vi ikke følt, at vi har haft ressourcer til det. Pjecerne skal jo først oversættes og så oversættes tilbage til dansk af en uvildig, så vi er sikre på, hvad der står«, siger Jørgen Falk, konsulent i Sundhedsstyrelsen. Onsdag stiller de radikale et forslag i Folketinget om oprettelsen af et center for etniske minoriteter og sundhed.