Tysk taber i gymnasiet og på hf

Færre gymnasieelever får tysk efter sommerferien, når den nye gymnasiereform træder i kraft. Og på nogle gymnasier er der risiko for, at der slet ikke bliver oprettet tysk på det højeste niveau. Det viser en rundspørge fra tysklærerforeningen til 21 gymnasier og 11 hf-steder. Værst ser det ud på hf, hvor tysk ikke længere bliver obligatorisk efter reformen. Der bliver oprettet 67 procent færre hold. Færre vælger sprog Tallene fra de 21 gymnasier tyder ifølge formanden for Tysklærerforeningen, Morten Aronsson Olsen, på en tilbagegang på mellem 15 og 20 procent på hovedparten af gymnasierne. »Det er jo næsten en massakre på tysk på hf, og i hele reformen ligger en voldsom nedgang i sprog. I dag er cirka 45 procent af eleverne sproglige, og de har tre obligatoriske sprog, men efter sommerferien ser det ud til at blive et fåtal, der har tre sprog«, siger Morten Aronsson Olsen. Indtil nu har sproglige elever skullet have tre fremmedsprog plus latin - det fik Bertel Haarder (V) indført, da han sidst var undervisningsminister. Nu skal de kun have to fremmedsprog, hvoraf det ene skal være engelsk, mens de til det andet kan vælge mellem spansk, tysk, fransk, italiensk og russisk. Minister er bekymret Udviklingen bekymrer Bertel Haarder. »Det er en af de ting, vi vil følge med stor opmærksomhed. Jeg har ikke noget imod, at folk tager engelsk, men jeg advarer mod at tro, at man kan klare sig med kun engelsk i fremtidens Danmark. Der er mange, der får brug for både tysk og fransk. Tysk, fordi det er et land og en kultur, som står os så uendeligt nær, og fransk, fordi det er vejen til hele den latinske verden. Hvis man kan fransk, har man også relativt let ved at lære spansk og italiensk«, siger Bertel Haarder. I de senere år er der sket en voldsom tilbagegang i antallet af tyskstuderende på seminarier og universiteter. På Syddansk Universitet og Aarhus Universitet er optaget mere end halveret de seneste fire år, mens Københavns Universitet har fået 35 procent færre tyskstuderende siden 1996. Mangel på kandidater Og når tysk også taber popularitet i gymnasiet, kan det blive endnu vanskeligere at få uddannet tyskkyndige nok. En tredjedel af de lærerstuderende kommer fra hf. Dansk Industri frygter direkte, at der bliver mangel på folk med tyskkundskaber. »Det ser værst ud på gymnasieområdet. Når en stor del af gymnasielærerne går på pension om fem til ti år, kommer vi til at mangle kandidater i tysk, men det får også konsekvenser på erhvervsområdet«, påpeger Rasmus Normann Andersen, konsulent i Dansk Industri. »Tyskland er traditionelt vores vigtigste samhandelspartner - og så er der behov for, at nogen har en dybere forståelse for landet og sproget«, siger han. Undervisningsministeriet får først i august overblik over, hvilke hold der bliver oprettet, og hvilke sprog eleverne har søgt som deres andet fremmedsprog. Det kan ifølge rektor på Frederiksberg Gymnasium, Jannik Johansen, være en »tikkende bombe«. »Ingen har overblik over, hvor galt det står til. Det er jo helt uacceptabelt«, siger Jannik Johansen. Bertel Haarder henviser til, at ministeriet alligevel ikke kan gøre noget før efter sommerferien. »Nu har jeg lige nedsat en følgegruppe, og det har jeg, fordi jeg er bekymret for, om gymnasiereformen på visse punkter ikke kommer til at opfylde vores forventninger. Derfor gælder det om, at vi allerede fra starten reagerer på advarselssignaler og eventuelt forbereder os på de eventuelle justeringer«, siger Haarder.