Skarp kritik af regeringens Irak-analyse

Regeringens analyse af forholdene i Irak er sølle. Den er mest lavet, så den kan støtte regeringens politik. Sådan lyder det fra Socialdemokraterne og de radikale. De ønsker blandt andet en slutdato på de danske soldaters tilstedeværelse i Irak, som andre lande allerede har gjort det. Men i analysen forbigås spørgsmålet i tavshed - regeringen er imod en slutdato. Andre lande har slutdato Lande som Ungarn, Spanien, Holland og Portugal har allerede trukket deres styrker ud af Irak. Og en stribe andre lande har meddelt, at de vil trække deres styrker ud på en given dato - såfremt forholdene tillader det. Det gælder lande som Italien, Polen og Ukraine, der alle regner med at trække deres tilsammen mere end 6.000 soldater ud i løbet af 2005. Også i Storbritannien raser debatten om, hvornår soldaterne skal hjem fra Irak. Den britiske udenrigsminister, Jack Straw, vurderede for nylig, at de britiske styrker kan begynde tilbagetrækningen i 2006 - men den britiske regering afviser ligesom den danske at fastsætte en præcis dato for, hvornår styrker skal hjem. »Det burde have indgået i analysen. Det er vigtigt at vide, hvad andre landes ræsonnement er, og hvilke planer de har«, siger Jeppe Kofod. Besættelse eller befrielse Han beklager også, at regeringens analyse slet ikke berører irakernes egen holdning. »Det er ærgerligt, at man ikke forholder sig til det, at en del af irakerne opfatter de udenlandske styrker som besættelsesstyrker - ikke som befriere. Det er jo vigtigt at vide for at finde ud af, hvad irakerne har brug for nu«, siger Jeppe Kofod. »Regeringen har udeladt de ting, fordi de er politisk følsomme og rører ved USA's rolle. Men de hører med til en ærlig analyse«, siger Jeppe Kofod. Helveg: Skæv analyse De radikales Niels Helveg Petersen kalder regeringens analyse for skæv. Også han mener, at det ville have været helt naturligt at fortælle, hvilke lande der er taget hjem eller er på vej hjem. »Det ville da have været nyttige oplysninger. Hvorfor står der intet om Holland, Ungarn, Polen eller Ukraine? Det er skævt, og jeg spurgte på vores møde med udenrigsministeren, hvorfor vi ikke fik disse oplysninger. Vi endte med at få dem, men det var så kun listen over de lande, som bliver«, siger Niels Helveg Petersen. Derimod savner Helveg Petersen ikke irakernes egen holdning i analysen. Den mener han alligevel ikke, at regeringen er de mest troværdige til at videreformidle. Samtidig vil Helveg have undersøgt Dansk Folkepartis krav om hurtig hjemsendelse af de 647 irakiske statsborgere, som ikke lovligt opholder sig i Danmark. »Hvorfor står der heller ikke her noget om, hvad de andre lande gør i den forbindelse? Går Danmark solo? Og gør vi det, må vi have undersøgt årsagerne til det«, fortæller Helveg Petersen.