Regeringen slipper for sag ved Menneskerets-domstolen

Adelaide og Torben Jørgensen kunne være blevet den første sag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol om den stramme danske udlændingelov. Sagen var også godt på vej. 17. februar 2004 skrev domstolen til parret, at »Deres sag kan ventes at blive behandlet af retten i begyndelsen af 2005«. Men få dage før Integrationsministeriet i marts i år skulle sende sit første svar til domstolen i Strasbourg, fik det dansk-filippinske ægtepar pludselig ja til sin ansøgning om familiesammenføring. Dermed bortfaldt sagen. I afgørelsen fra ministeriet henvises til nye oplysninger om Torben Jørgensens sukkersyge, men den tror parrets advokat, Helle Lokdam, ikke på: »Efter min opfattelse var der ikke noget nyt i sagen. Den er snarere udtryk for, at når der kommer fokus på en sag, så forsøger ministeriet at undgå en principafgørelse, der går ministeriet imod«, siger hun. Mod alle regler Det helt usædvanlige i sagen er, at Torben Jørgensen brød alle regler, da han i desperation over at leve adskilt fra sin kone henvendte sig til Menneskerettighedsdomstolen. I domstolens klagevejledning står der under punkt seks, at domstolen kun kan behandle en klage, når »alle nationale retsmidler er udtømt«. Men Torben Jørgensen havde ikke engang anlagt sag mod Integrationsministeriet. I sin skepsis over Torben Jørgensens forsøg på at skyde genvej gennem retssystemet havde Helle Lokdam da også både søgt fri proces for familien og var begyndt at forberede en retssag mod Integrationsministeriet. »Men så gik det hele jo næsten af sig selv«, siger hun. Familien Jørgensens sag var oppe at vende, da Folketinget fredag i mere end otte timer diskuterede den danske udlændingelov. Den radikale Elsebeth Gerner Nielsen ser den som bevis på, at regeringen er bange for at få en sag for Menneskerettighedsdomstolen: »Regeringens strategi er at undgå retssager om familiesammenføring. Det gælder også, når der er sager på vej til de danske domstole. Så gives der familiesammenføring. Det er virkelig problematisk, at der på den måde ikke bliver lejlighed til at få en sag hele vejen gennem retssystemet«. Nye oplysninger Integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) afviser, at det er en strategi: »Vi genoptager og omgør selvfølgelig ikke sager på baggrund af, at de implicerede søger at indbringe sagerne for domstolene«, siger hun. »Vi genoptager derimod sager, hvis det - som det en gang imellem uvægerligt gør - efterfølgende viser sig, at der er truffet en afgørelse, der ikke har fået det rette udfald. Navnlig når der kommer nye, væsentlige oplysninger«. Rikke Hvilshøj tilføjer, at Ombudsmanden var gået ind i sagen, længe før ministeriet blev klar over, at Torben Jørgensen havde skrevet til Strasbourg. På basis af spørgsmål fra Ombudsmanden genoptog man sagen. Anledningen til debatten i Folketinget var en rapport, der kom sidste år fra Institut for Menneskerettigheder. Den kritiserer reglerne for familiesammenføring for at overtræde de internationale konventioner. Regeringen har fra starten afvist kritikken og stod fredag fast på, at der ikke var noget at komme efter. Venstre, de konservative og Dansk Folkeparti benyttede debatten til at bore i, om Socialdemokraterne er enige med regeringen i udlændingepolitikken eller tværtimod ønsker lempelser ligesom de radikale. Hertil svarede den socialdemokratiske ordfører, Anne-Marie Meldgaard, at partiet på den ene side ikke ønsker at ændre i udlændingeloven, men på den anden side ønsker, at den skal overholde menneskerettighederne. Adelaide og Torben Jørgensen lyttede til debatten et par timer og rystede på hovedet: »Regeringspartierne er slet ikke klar over, hvor mange helt almindelige familier der kommer i klemme i den lov«. Ingen forsikring I hvert fald regnede hverken Adelaide eller Torben Jørgensen med vanskeligheder, da de i vinteren 2002-2003 besluttede at flytte til Danmark. »Vi havde egentlig planlagt at slå os ned i Filippinerne, men på grund af sukkersyge kunne jeg ikke få nogen sygeforsikring derude«, siger Torben Jørgensen. »Så det måtte blive Danmark«. Torben Jørgensen har det meste af sit voksne liv arbejdet i Kina med at sælge trykkerimaskiner. De to traf hinanden i Hongkong 1994 og blev gift i Annisse Kirke 23. maj 1997. Torben Jørgensen har i de mange år i Kina bevaret tilknytningen til Danmark, »så jeg regnede da med, at vi uden videre kunne slå os ned her. Men nej«, siger han. Parret søgte 17. marts 2003 om familiesammenføring, men fik 14. august samme år afslag, fordi Torben Jørgensen på det tidspunkt fik arbejdsløshedsdagpenge. Han opfyldte ikke forsørgelseskravet. Adelaide Jørgensen fik 14 dage til at forlade Danmark. »Vi kørte straks til Integrationsministeriet for at klage. For ganske vist var jeg på dagpenge, men jeg havde jo sparet op til pension og var i det hele taget i stand til at forsørge min kone. Men kun det, at jeg fik dagpenge, talte«. Integrationsministeriet ville ikke lade Adelaide Jørgensen blive i Danmark under behandlingen af klagen. Torben Jørgensen prøvede nu alle klagemuligheder: »Jeg var ikke meget for at gå hele vejen gennem de danske domstole for at få sagen for Menneskerettighedsdomstolen. Jeg er jo i 60'erne og har sukkersyge. Jeg kunne ikke vente de ti år, det ville tage, før vores sag var nået gennem alle instanser. Så derfor skrev jeg til både Ombudsmanden og Menneskerettighedsdomstolen«. 5. december 2004 kom hun på turistvisum på besøg i Danmark, og da tog begivenhederne fart. Brev på vej To dage før valget 8. februar skrev Menneskerettighedsdomstolen til Integrationsministeriet og bad om en udtalelse om sagen. Svarfrist 18. marts. Adelaide Jørgensens visum udløb 1. marts, og familien prøvede at få det forlænget. Udlændingestyrelsen sagde nej, men Torben Jørgensen gav ikke op. »Vi tog en taxa til Integrationsministeriet og fik lov til at tale med den embedsmand, der sad med sagen. Så blev vi klar over, at der var noget under opsejling. Han gav hende nemlig lov til at blive og sagde, at der var et brev på vej«. Det var der. Alle tidligere betænkeligheder var fordampet. Adelaide Jørgensen fik to års opholdstilladelse med henblik på permanent ophold. På mandag får hun sin første dansktime.