Børn høres ikke i sager om anbringelser

6-årige Mads skal fjernes fra sin mor og far, men ingen fortæller ham hvorfor. Eller spørger ham, hvad han helst selv vil. Den oplevelse er Mads langtfra ene om. Hvert fjerde barn er ikke blevet hørt af sagsbehandleren, viser en undersøgelse af 240 anbringelsessager i Københavns Amt og Søllerød Kommune. Børn høres ikke Af undersøgelsen fremgår det, at 85 procent af børnene mellem 6 og 9 år ikke er blevet hørt. Det samme gælder for cirka hvert tredje barn i gruppen af 10-14-årige. For de 15-17-årige var 14 procent ikke taget med på råd. Yderst kritisabelt Ifølge loven skal man høre barnet, fra det er 12 år, men ifølge Niels Dueholm fra Børnesagens Fællesråd, er det yderst kritisabelt, hvis man ikke taler med også de helt små børn om, hvad der skal ske: »Ved pludselig at flytte børnene uden at forberede dem, udsætter man dem for et nyt overgreb. Det betyder starten på en dårligere anbringelse, end hvis børnene var blevet inddraget«, siger han. Det kniber også med at få lagt den lovpligtige handleplan for barnets anbringelse - den mangler for en tredjedel af børnene, viser undersøgelsen. Handleplanen fungerer som en slags samarbejdsaftale mellem barnet, forældrene, sagsbehandleren og anbringelsesstedet om målene for anbringelsen. Kommuner værst Den ligeledes lovpligtige forundersøgelse af barnets situation, inden det fjernes fra hjemmet, mangler i mange af anbringelsessagerne. Med en forundersøgelse vurderer sagsbehandleren, om anbringelse er det bedste for barnet og i så fald hvor. Her er der en markant forskel på, om anbringelsen er foretaget i amtsligt eller kommunalt regi. I over halvdelen af de børnesager, hvor kommunen alene har stået for anbringelsen, foreligger der ikke en forundersøgelse - det gør der i 95 procent af de børnesager, hvor amtet og kommunen i samarbejde sætter en anbringelse i gang. Sociologen Gunvor Christensen, som har stået for undersøgelsen, er foruroliget over tallene. Især bekymrer det hende, at der er så stor forskel på gennemførelsen af forundersøgelsen i anbringelsessager i amtsligt og kommunalt regi. »Det giver da stof til eftertanke, når man tænker på, at anbringelsesområdet overgår til kommunalt regi efter kommunalreformen«, siger hun. Besværlige krav Social- og arbejdsmarkedschef fra Søllerød Kommune Dorthe Fjeldsted afviser, at der er grund til bekymring. »Jeg mener afgjort, at kommunerne er de bedste til at varetage anbringelser - det behøver man ikke at bekymre sig om. Det er jo i kommunerne, børnene lever og går i skole, og derfor er det her, vi skal arbejde med dem«, siger hun. Hvorfor sagsbehandlingen af anbringelserne ikke lever op til lovgivningen, kan hun kun gætte på, men det kan skyldes, at man i en akut situation ikke får skrevet alt ned. »Men det skal der naturligvis rettes op på, for vi skal også leve op til de juridiske krav på papiret«, siger Dorthe Fjeldsted og fortæller, at sagsbehandlere blandt andet som følge af undersøgelsen har været på kursus i børnesamtaler. Mere tid på form Dorthe Fjeldsted understreger, at kommunen netop er gået ind i undersøgelsen for at se, hvor den kan blive bedre. Formanden for social- og arbejdsmarkedsudvalget i Kommunernes Landsforening, Vagn Ry Nielsen (S), stoler på, at kommunerne overholder børnenes retssikkerhed i praksis, men beklager, at sagsbehandlerne skal bruge mere og mere tid på at overholde formkrav i stedet for at koncentrere sig om indholdet af sagsbehandlingen. »Men sådan har regeringen besluttet det, så det skal kommunerne selvfølgelig leve op til. Punktum«.