Spejderchef klagede over Hommel

Lyt til artiklen

Spejdereksadronen i Camp Eden i Irak var i oprør over den behandling, som efterretningsofficer Annemette Hommel og militærpolitiet gav tre irakiske fanger natten til den 10. marts 2004. Det kom frem på dagens retsmøde i sagen mod den tidligere efterretningsofficer. Chefen for spejdereskadronen, major Rasmus Amstrup klagede tidligt om morgenen dagen efter til lejrchefen oberst Flach, fordi fangerne blev placeret i langvarige stresspositioner og hverken fik tæpper, vand eller mad. Chefen for spejderne ville ikke være med Majoren gjorde det klart, at han fremover ville nægte at lade spejderne deltage i bevogtningen af fanger på de vilkår. »Det, der foregik, var uacceptabelt. Det var jeg slet ikke i tvivl om. Både efter min egen personlige opfattelse og efter de regler, der gælder, og det ville vi ikke være med til«, sagde Rasmus Amstrup ifølge Ritzau. Hommel forsvarede metoderne Han forklarede, at Annemette Hommel på et møde samme dag mellem spejderne og efterretningssektionen forsvarede de metoder, der var anvendt, men spejderne kunne ikke få et klart svar på, om fangerne skulle betragtes som civile, terrorister, krigsfanger eller kombattanter. »Hun forklarede, at stresspostionerne var nødvendige for at blødgøre fangerne og få dem til at tale«, sagde Amstrup ifølge Ritzau. Klagen fik ingen følger Majoren tog for givet, at klagen ville føre til en indskærpelse af reglerne for opbevaring og afhøring af fanger, men der skete aldrig noget. »Men blandt spejderne var der enighed om, at der burde være givet besked til forsvarsministeren om episoden«, sagde han ifølge Ritzau.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her