Den var blandt den kolde krigs mest omtalte likvideringer - som taget ud af en James Bond-film med en paraply som det giftladede mordvåben og, viser det sig nu, med en tidligere narkosmugler og senere dansk statsborger som den formodede gerningsmand. Hans navn er Francesco Giullino, og hans offer var forfatteren og journalisten Georgi Markov, en afhopper fra det kommunistiske Bulgarien, hvis systemkritiske radioudsendelser på BBC og Radio Free Europe var en så smertefuld torn i øjet på partichef Todor Sjivkovs neostalinistiske regime, at det gav ordre til at få Markov elimineret. Antikvitetshandler Ifølge lækkede dokumenter, der i den seneste uge er blevet offentliggjort i det bulgarske dagblad, Dnevnik, og blev beskrevet i Sunday Times, tilfaldt opgaven den italiensk fødte Francesco Guillino. Han var en tidligere narkosmugler, der blev anholdt i 1970 på grænsen mellem Grækenland og Bulgarien og derefter lod sig hverve af den bulgarske efterretningstjeneste, DS, en pendant til det sovjetiske KGB. Guillino, født i 1946 og angiveligt en mand, der 'ikke kendte til frygt', gav sig op gennem 1970'erne og 1980'erne blandt andet ud for at være rejsende antikvitetshandler i lande som Italien, Belgien, Tyrkiet, Danmark og Storbritannien, mens han arbejdede for DS under kodenavnet 'Piccadilly'. En septemberaften i 1978 var Georgi Markov på vej hjem efter at have været på arbejde i BBC-hovedkvarteret Bush House i det centrale London. Giftig paraply Han stod og ventede på bussen på Waterloo Bridge, da en mand stødte ind i ham med en paraply, der var udstyret med giftprojektiler. Markov tog i første omgang ikke større notits af hændelsen, men få dage senere - 11. september 1978 - var han død. Ifølge DS-dokumenterne, som journalisten Hristo Hristov har fået adgang til i løbet af sit mangeårige forsøg på at opklare mordet på den bulgarske afhopper, var 'Piccadilly' - alias Francesco Guillino - den eneste DS-agent i London på mordtidspunktet. Dagen efter overfaldet fløj han til Italien. Francesco Guillino blev dansk statsborger i 1984 og boede i et hus på en stille villavej i Nærum uden for København. I februar 1993 blev han anholdt og sigtet for spionage. Guillino blev angiveligt afhørt i seks timer i København af politifolk fra det britiske kriminalpoliti, Scotland Yard, og muligvis også en bulgarsk kollega. Han var dengang under mistanke for at have medvirket til mordet, men ikke nødvendigvis for selv at have udført det. Ifølge Sunday Times nægtede han at have været indblandet i Markov-likvideringen, men indrømmede at have udført spionage for bulgarerne. Selvmord De danske myndigheder bad den bulgarske regering om oplysninger om Guillino, men anmodningen blev i første omgang ignoreret. I september 1993 mødte den danske ambassadør i Sofia, Klaus Otto Kappel, og hans britiske kollega, Richard Thomas, den daværende bulgarske præsident, Sjelyu Sjelev, i et forsøg på at få flere oplysninger om Guillino. Præsidenten sendte sagen videre til anklagemyndigheden, hvor den ifølge Sunday Times strandede, fordi der ikke fandtes en aftale om juridisk samarbejde mellem Bulgarien og Danmark. På det tidspunkt var Francesco Guillino forsvundet. Efter afhøringen i København var han blevet sat på fri fod igen, og i april 1993 forlod han Danmark. Siden har ingen hørt noget til ham, men Hristo Hristov mener, at den nu 59-årige eks-agent fortsat er i live. Han er også overbevist om, at de bulgarske myndigheder sidder inde med flere oplysninger om agent 'Piccadilly' og har lagt sag an mod regeringen i henhold til landets offentlighedslov. Det står imidlertid fast, at nogle af de vigtigste dokumenter i Markov-sagen ikke findes længere. De blev destrueret på ordrer fra general Stojan Savov, der som viceindenrigsminister med ansvar for statens sikkerhed også menes at have givet ordren til at likvidere Georgi Markov. Savov begik selvmord i 1992, og der var frygt for, at han havde taget sandheden om en af den kolde krigs mest omtalte mordsager med sig i graven.