Ekspert: Mægling løser konflikter, hvor retssystemet er magtesløst

En af Danmarks førende eksperter i mægling og konfliktløsning, forhenværende landsdommer Hans Henrik Brydensholt, nikker anerkendende til den proces, som tilsyneladende har ført til, at en potentiel blodfejde mellem to palæstinensiske familier på Nørrebro er blevet aflyst. Forrige lørdag skød og dræbte en dørmand af palæstinensisk afstamning en 24-årig mand, ligeledes med palæstinensiske rødder. Den dræbtes familie og venner truede drabsmandens familie med blodhævn, indtil repræsentanter fra Det Islamiske Trossamfund i denne uge forligte de to parter. Mæglingen indebærer, at drabsmandens familie flytter fra København. Integrationsministeren tager afstand Blandt andre integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) har taget afstand fra mæglingen i det aktuelle tilfælde: »Mægling er fint, men indebærer det, at man ikke ved, hvad der sker, hvis man ikke efterkommer kravet, kan vi ikke acceptere det. Det må de overlade til retsvæsenet. Vi kan ikke have de her sideløbende systemer. Der er endnu ikke afsagt dom i sagen, og har man på forhånd bestemt, hvem der skal flytte, er vedkommende allerede dømt«, sagde Rikke Hvilshøj til Jyllands-Posten. Intet alternativ »Men hvad er egentlig alternativet til mægling i en sag som denne?«, spørger Hans Henrik Brydensholt og svarer selv: »Der er intet«. For sagen er jo, påpeger Brydensholt, at retssystemet og politiet ikke kan beskytte den familie, som er udsat for truslen om hævn. Hans Henrik Brydensholt, som i øjeblikket er dommer i en sag ved FN's krigsforbryderdomstol i Haag, har blandt andet stået bag et dansk forsøg med konfliktråd og mægling i tre politikredse. Han har desuden været med til at oprette et mæglingsorgan i Albanien, hvor traditionen for blodhævn går mange århundreder tilbage. Og det albanske mæglingsorgan har faktisk løst konkrete sager om blodhævn - sådan som det nu muligvis også er sket på Nørrebro. Forstår retseksperters betænkeligheder I Politiken i onsdags satte de to strafferetseksperter, juraprofessorerne Vagn Greve og Gorm Toftegaard Nielsen, også spørgsmålstegn ved karakteren af den aktuelle mægling. »Hvis hele aftalen hviler på udtalte trusler, er det klokkeklart i strid med vores demokratiopfattelse. Det er op til domstolene at afgøre skyldsspørgsmål. I en retsstat skal man ikke kunne true sig til et forlig«, sagde Gorm Toftegaard Nielsen. Hans Henrik Brydensholt kan sagtens forstå betænkelighederne. Men peger samtidig på skismaet mellem de retssikkerhedsmæssige principper og realiteterne på gadeplan. Fornuftig mulighed »Hvis forholdet er, at der har udviklet sig en ulykkelig blodhævnssituation, og man så kan afhjælpe den og forebygge kommende forbrydelser ved hjælp af en mægler - i dette tilfælde en muslimsk religiøs leder - så synes jeg da rigtig nok, at det er fornuftigt. Det er en løsning, man bestemt ikke bare skal afvise«, siger Hans Henrik Brydensholt. Men er der ikke en fare for, at hvis vi accepterer en mæglingsløsning i en situation som denne, så accepterer vi også dermed det, der har udløst behovet for mægling: nemlig den enkeltes ret til privat hævn? »Jo. Derfor er det også vigtigt at understrege, at der i brugen af mægling og konfliktråd ikke ligger, at man godkender den kultur, som det her er udtryk for. Blodhævn vækker vores afsky, og det er ikke således, at vi bare skal acceptere den kultur. Men her er der tale om, at vi kan hjælpe nogle familier, som ligger under for denne kultur, til at få klaret et problem - uden at det kommer til fortsatte forbrydelser. Det må vi da hilse velkommen«, siger Hans Henrik Brydensholt, som understreger, at mæglingen ikke erstatter retssystemets behandling af sagen. Mæglingen er kun et supplement til det eksisterende system? »Ja«.