Smertestillende medicin øger risiko for blodpropper

Ganske almindelige smertestillende piller, hvoraf nogle sælges i håndkøb, ser nu ud til at kunne give blodprop i hjertet og andre hjertesygdomme. Det drejer sig om præparater med indholdsstofferne ibuprofen og diclofenac, der sidste år blev skrevet ud til 674.000 danskere. Afløsere er ikke bedre Medicinen ser dermed ud til at have samme risiko som de meget omtalte cox-2 hæmmere. Netop risikoen for hjerte-bivirkninger førte sidste efterår til, at det populære middel Vioxx blev trukket tilbage fra markedet, og siden har de europæiske lægemiddelmyndigheder udsendt en generel advarsel mod alle slags medicin af samme type, de såkaldte cox-2 hæmmere. Midlerne har også mistet deres generelle tilskud fra sygesikringen for at begrænse brugen. Alternativet har for mange været NSAID-midlerne, som ganske vist har en kendt bivirkning i form af forøget risiko for mavesår. Men nu viser en stor britisk undersøgelse, at i hvert fald de to nævnte stoffer heller ikke er spor bedre end cox-2 hæmmerne, når det gælder hjertetilfælde. Undersøgelsen offentliggøres i dag i tidsskriftet British Medical Journal. Sælges i håndkøb Ibuprofen og diclofenac bruges til alt fra kortvarig behandling af f.eks. tandpine og hold i ryggen til kroniske smerter hos gigtpatienter. Ibuprofen sælges herhjemme dels under stoffets eget navn, dels med handelsnavnene som for eksempel Ipren og Brufen. Alene sidste år blev der udskrevet recepter på den type medicin til 450.000 danskere, men da nogle af midlerne også sælges i håndkøb, kan mange flere være i behandling med stoffet. Diclofenac sælges på recept, og nogle af de kendte handelsnavne er Diclon og Voltaren. 224.000 danskere fik sidste år mindst én recept på et præparat med stoffet. Komié undersøger Overlæge i Lægemiddelstyrelsen Steffen Thirstrup oplyser, at EU's videnskabelige komite for lægemidler til mennesker (CHMP) allerede er ved at se nærmere på hele NSAID-gruppen: »Vi fik under hånden data fra den nu offentliggjorte undersøgelse, da vi diskuterede hele cox-2 problemet. Resultaterne gør det indlysende nødvendigt, at vi nu også ser nærmere på denne gruppe af lægemidler«, siger han. Han peger på, at risikoen for hjerte-bivirkninger ved NSAID-midlerne tilsyneladende hænger sammen med dosis og behandlingstid. »Jeg tror ikke, man skal være forskrækket, hvis man bruger disse midler kortvarigt til tandpine, menstruationssmerter og hold i ryggen. Problemet er langtidsbrugerne, for eksempel gigtpatienterne«, siger Steffen Thirstrup. Det fremgår ikke af Lægemiddelstyrelsens statistik, hvor mange af de danske brugere der får præparaterne til langtidsbehandling. Steffen Thirstrup anbefaler, at alle, der kan klare sig med de milde smertestillende midler med paracetamol, holder sig til dem. De sælges i håndkøb under navne som Pamol, Panodil og Pinex. »Problemet er, at nogle patienter ikke kan klare sig uden NSAID-midlerne. De må diskutere med deres læge, hvad der er det rigtige at gøre. Men det ligner efterhånden et valg mellem pest og kolera«, siger han. Han tror ikke, at NSAID-midlerne bliver trukket ud af markedet, som det skete med Vioxx, som blev trukket frivilligt tilbage af producenten. »Men jeg kan godt forestille mig, at undersøgelsen i CHMP kan resultere i, at der bliver mere restriktive regler for at ordinere dem«, siger Steffen Thirstrup.