Danske soldater skal være nødhjælpsarbejdere

Danske soldater bliver nu ansvarlig for nødhjælps- og genopbygningsarbejde ved Basra i det sydlige Irak, fordi det er for farligt for humanitære organisationer at være i landet. Der oprettes en særlig enhed i den danske militærlejr i området, som i samarbejde med rådgivere fra Udenrigsministeriet skal iværksætte projekter i forbindelse med vandforsyning, strøm, kloakker, legepladser, kvindeforeninger og ungdomsklubber. Ny enhed er undtagelse De næste tre år har regeringen afsat ekstra 250 millioner kroner til civile opgaver i Irak, og den nye enhed får adgang til en del af beløbet. Beslutningen har vakt opsigt blandt de danske nødhjælps- og bistandsorganisationer, men forsvarsminister Søren Gade (V) understreger, at »den nye enhed i Irak er en undtagelse«. »Vi skal ikke omdanne militæret til en nødhjælpsorganisation. Det har vi de humanitære organisationer til. Men det kan ikke lade sig gøre i Irak, og derfor må vi træde til«, siger Søren Gade. Den holdning glæder chefen for den internationale afdeling i Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl. »For os er det vigtigt, at den nye enhed i Irak er en undtagelse, og vi håber, at den danske regering stadig har respekt for, at man i konfliktsituationer bliver nødt til at have organisationer, der kan arbejde på alle sider af fronten, og det vil militæret aldrig kunne«, siger han. Får større opgaver I de første to år efter invasionen af Irak har den danske bataljon allerede i mindre skala arbejdet med vandforsyning, strøm og hospitalsudstyr. Men den nye enhed får større opgaver. I første omgang vil den nye stab bestå af 15-20 soldater, men antallet vil i perioder være større, fordi Udenrigsministeriet vil sende eksperter til Irak for at støtte genopbygningen. Selve arbejdet vil i vid udstrækning blive udført af irakere fra lokalområdet. Oberstløjtnant Søren Soltau Petersen er i den danske militærlejr ved at planlægge de kommende opgaver. »Vi satser nu på mere omfattende projekter, som kræver flere penge og flere specialister. Og vi vil gerne lave byfornyelse i den nordlige del af Basra i form af kloakering, vand, strøm og grønne områder. Men vi overvejer også at etablere ungdomsklubber, kvindeforeninger og børnelegepladser«, siger Søren Soltau Petersen. 'Noget værre rod' Udenrigsministeriets civile rådgiver i lejren, Johanne Djurhuus, ser også situationen som helt speciel. Egentlig ville hun foretrække, at genopbygningen ikke skete med militær støtte. »Det er i bund og grund noget værre rod, at de soldater, jeg følges med, er ude med krudt og kugler om natten og diskuterer levevilkår med byrådet om dagen. Men vi må se i øjnene, at den manglende sikkerhed i området udelukker, at civile opererer uden beskyttelse«, siger Johanne Djurhuus.