Pia Kjærsgaard: EU- traktat skal dø

»Vi andre har vidst siden 29. maj (da Frankrig stemte nej, red.), at der ikke kom nogen afstemning«, siger Pia Kjærsgaard. - Foto: Camilla Stephan
»Vi andre har vidst siden 29. maj (da Frankrig stemte nej, red.), at der ikke kom nogen afstemning«, siger Pia Kjærsgaard. - Foto: Camilla Stephan
Lyt til artiklen

Med udsigt til en tænkepause i hele EU tyder alt på, at statsministeren torsdag eller fredag vil aflyse den planlagte folkeafstemning om EU-forfatningen 27. september. Men det er slet ikke nok, mener Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard. »Vi andre har vidst siden 29. maj (da Frankrig stemte nej, red.), at der ikke kom nogen afstemning. Men regeringen og ja-partierne skylder vælgerne et klart svar på, om de vil lægge forfatningen i dybfryseren, eller om de helt vil begrave den«, siger hun. Pia Kjærsgaard kræver, at de gør det sidste. »Forfatningen skal væk og aldrig tages frem igen. Men jeg frygter, at ja-partierne vil tage den frem igen for at følge de juridiske spilleregler«, siger Pia Kjærsgaard. Efter et møde mellem EU's udenrigsministre i går vurderede Per Stig Møller (K), at topmødet senere på ugen ender med at træffe en beslutning, hvor »alle kan fortsætte, som de selv synes bedst, men at man i øvrigt beslutter at tænke over situationen og så mødes igen og vurderer det. Og det er jo ikke en klar situation«, siger han. Ifølge Per Stig Møller har både Frankrig og Holland behov for yderligere tid til at analysere situationen efter folkeafstemningerne i de to lande, hvor befolkningerne sagde klart nej til EU-forfatningen. I begge lande er regeringerne under pres fra nej-sigerne, der kategorisk afviser en ny folkeafstemning om den samme tekst, befolkningerne afviste ved de to folkeafstemninger. Søvndal tilfreds SF's Villy Søvndal glæder sig ved udsigten til en tænkepause. Det ville være meget risikabelt at lade processen fortsætte uantastet, mener han. »Lige nu sætter folk spørgsmålstegn ved forfatningen, men faren ved at køre videre er, at det bliver noget mere grundlæggende - nemlig selve EU-samarbejdet - der bliver sat spørgsmålstegn ved«, siger han. Danmark og Luxembourg har som de to eneste EU-lande sat dato på deres folkeafstemninger om EU-forfatningen - Luxembourg skal stemme 10. juli og Danmark 27. september. EU-skeptikeren Jens-Peter Bonde fra JuniBevægelsen er skuffet over, at der ikke bliver en afstemning i Danmark, men han er enig i, at det er den eneste udvej, hvis Frankrig og Holland ikke kan ratificere teksten. »Debatten og folkeafstemningen havde været nyttig«, siger han, der allerede står klar med en model for fremtiden: Der skal nedsættes en arbejdsgruppe med tilhængere og modstandere, hvoraf mindst 75 procent skal blive enige om en ny traktat. »Derefter skal traktaten til folkeafstemning i alle lande på samme tid«, siger Bonde. På EU-topmødet i Bruxelles torsdag og fredag ventes en række lande at kæmpe for at fastholde de planlagte afstemninger og i det hele taget lade processen fortsætte uantastet. Men det afvises blankt af flere lande, der som Danmark står foran at skulle godkende forfatningen. De kræver i stedet klare garantier for, at Frankrig eller Holland på et eller andet tidspunkt vil godkende EU-forfatningen i dens nuværende form. jakob.nielsen@pol.dk

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her