WWF: Danskere slider hårdt på kloden

Danskerne ryger ind i en bemærkelsesværdig top ti, når Verdensnaturfonden (WWF) opgør, hvilke lande der trækker mest på verdens naturressourcer. Miljøorganisationen har beregnet, hvor store områder der går til at dyrke den mad, man spiser, vand til de fisk, man spiser, og hvor mange hektar skov vores papirforbrug kræver. Danmark placerer sig på en 9. plads i verden over de lande, der lægger beslag på flest ressourcer per indbygger. Blandt EU-landene rangerer danskerne som nummer fire. »Vores placering er ret bemærkelsesværdig, især fordi man historisk har set Danmark som miljøforegangsland«, siger Jacob Andersen fra Verdensnaturfonden. Kritik af beregning Men ikke alle er imponerede over regnestykket, der er sammensat af mange tal: »Men skal tolke resultaterne med meget stor forsigtighed. Det er farligt at se på en udregning, der er så forsimplet«, siger Anders Kristoffersen, civilingeniør og projektmedarbejder på Institut for Miljøvurdering. Problemet er dels, at regnestykket indeholder mange ubekendte. Et andet problem er, at Verdensnaturfonden omregner al miljøbelastning til størrelser på områder, målt i hektar. »Useriøs« Men når man skal regne landenes energiforbrug om til hektar, springer kæden af, mener Anders Kristoffersen. Verdensnaturfonden omregner energi til den mængde skov, der skal til at opsuge den CO2, kraftværkerne udleder. »Det er en lidt useriøs måde at tackle spørgsmålet om udledning af CO2 på. Man kunne stille vindmøller op i stedet for, det ville ændre fuldstændig på resultatet«, siger Anders Kristoffersen. Han peger for eksempel på, at Finland, Sverige og Danmark ligger højere på listen end for eksempel Grækenland og Portugal. Også Dansk Industri er skeptisk over for rapporten: »Det er et forsøg på at udstille, at vi bruger flere ressourcer end Namibia. Men der er jo så utrolig mange vanskeligheder ved at gøre det op: Vi lever under vildt forskellige vilkår, nogle har det varmt, andre koldt, og det koster jo energi«, siger Ulla Hansen Telcs, chefkonsulent i Dansk Industri. Giver rapporten et retvisende billede?

»Nej, det synes jeg ikke. Det kan ikke bruges til at aflive myten om, at vi er foregangsland på miljøområdet«, siger hun. Ranglisten siger da også kun noget om, hvor stort et område der kræves for at producere for eksempel danskernes mad. Det er altså ikke regnet ind, om marken bliver overhældt med sprøjtegift eller dyrket økologisk. »Det kan sagtens være, at Danmark er god til at passe på, at vi ikke udleder for meget gift. Men det ændrer ikke ved, at vores forbrug af naturressourcer ligger i den meget høje ende, også højere end det, der er rimeligt i forhold til vores befolknings størrelse«, siger Jacob Andersen. Verdensnaturfondens konklusion er, at menneskers brug af ressourcer ikke er bæredygtigt. »Vi bruger mere, end naturen kan levere. Og hvornår vi løber tør, det er svært at sige. Ved at nedbringe forbruget kan man undgå den kurs, hvor man ender i bankerot«, siger han og peger på, at danskernes forkærlighed for at spise kød vejer tungt. »Det er typisk kød og brug af fossil energi, der slår igennem«, siger han. Er det ikke lidt for hippieagtigt at bede folk om at løse problemerne ved at være vegetarer? »Jo, og vi vil for alt i verden undgå løftede pegefingre. Vi vil hellere gå til Danish Crown for at sikre, at mainstream-produkterne er bæredygtige«, siger han.