1.200 forbrydelser blev opklaret med dna-register

Efter de første fem års opbygning rummer registret i dag dna-profiler på 3.400 personer og godt 6.400 spor, hvor ejermanden ikke kendes. - Arkivfoto: Joachim Ladefoged
Efter de første fem års opbygning rummer registret i dag dna-profiler på 3.400 personer og godt 6.400 spor, hvor ejermanden ikke kendes. - Arkivfoto: Joachim Ladefoged
Lyt til artiklen

Allerede efter fem år har det danske dna-register vist sig som et effektivt redskab for politiet. Over 1.200 forbrydelser er blevet opklaret ved hjælp af registret, oplyser chefkriminalinspektør Frank Jensen fra Rigspolitiets kriminaltekniske afdeling. Alene i de forløbne måneder af 2005 har registret ført til opklaringen af 226 sager. Tallet ventes at stige stærkt i de kommende måneder, efter at Folketinget i maj besluttede at udvide dna-registret markant. Flere opklarede sager Ved oprettelsen i 2000 var der alene adgang til at registrere dna fra sigtede personer i meget alvorlige forbrydelser som drab, voldtægt og røveri. Fremover kan alle komme i dna-registret, når de sigtes for en lovovertrædelse med en strafferamme på halvandet års fængsel eller mere. »Vi forventer en voldsom stigning i antallet af opklarede sager«, siger chefkriminalinspektøren. Han imødeser blandt andet stor fremgang for opklaringen af tyverier i private hjem, fordi det nu er lovligt at registrere dna fra sigtede i tyverisager. »Det kunne vi ikke før. Vi kunne registrere det dna, vi fandt i sporene fra indbruddet. Men når vi opklarede en indbrudssag på dna-materiale, måtte vi ikke føre indbrudstyven ind i dna-registret. Når vi havde opklaret en sag, blev det hele slettet. Og når han så var klar igen efter sin straf, startede vi forfra, fordi ingen vidste, hvem der havde dna-profilen bag den nye indbrudsbølge. Nu kan vi nå at stoppe sådan en bølge, fordi vi kan have indbrudstyvene stående i registret«, siger Frank Jensen. 25.000 om året Efter de første fem års opbygning rummer registret i dag dna-profiler på 3.400 personer og godt 6.400 spor, hvor ejermanden ikke kendes. Med de nye regler regner politiet med at lægge dna-profiler på 25.000 nye personer ind i registret om året. Ud af de 1.200 sager, der hidtil er opklaret ved hjælp af dna-registret, blev 641 løst, da politiet lagde dna-profilen hos en sigtet person ind i registret og sammenlignede med de spor, der er fundet på gerningssteder. 572 andre sager blev opklaret, ved at politiet sammenlignede dna-fund fra et gerningssted med de personer, der står i registret.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her