Med undtagelse af Dansk Folkeparti samt Venstres folketingsmedlem Britta Schall Holberg vedtog Folketinget i dag den ny navnelov, der frigiver 160 efternavne til at blive taget af alle og enhver. Lovændringen indebærer, at alle efternavne, som over 2.000 personer bærer, kan vælges frit af alle. Kritik fra adelen Efter flere end 20.000 protester til Folketinget fra blandt andre den danske adel hævede regeringen grænsen i det oprindelige lovforslag fra 1.000 til 2.000 personer. Kritikerne er også imod, at den nye navnelov giver fraskilte ret til at beholde et giftenavn efter skilsmisse, ligesom der gives videre rammer for fornavne. Ikke utilsigtede virkninger Familie- og forbrugerminister Lars Barfoed (K) mener dog, at der er taget højde for kritikken blandt andet ved at hæve grænsen til 2000 personer og ved at indføre en klausul om, at loven skal vurderes igen på et senere tidspunkt for at sikre, at den ikke har utilsigtede virkninger. »Navneloven er en rigtig og fornuftig ting, for der har været mange og berettigede ønsker fra danskerne om mere frihed til selv at bestemme, hvilket navn de vil have«, siger Lars Barfoed til Ritzau.
'Blød' ændring af navneloven vedtaget
Lyt til artiklen
