Flere dør på de danske motorveje

Danskerne har ikke trykket gaspedalen i bund, efter at hastighedsgrænsen er blevet sat op. Tværtimod falder farten, og navnlig er der blevet langt mellem de største fartsyndere. Men paradoksalt nok stiger antallet af dræbte i motorvejsulykker alligevel. Efteråret højsæson Allerede fem måneder inde i 2005 er 15 personer blevet dræbt på stedet ved motorvejsulykker, mens der blev dræbt 14 personer ved tilsvarende ulykker hele sidste år, viser en ny opgørelse. »Traditionelt er efteråret den tid på året, hvor der er flest dræbte i trafikken, så vi må indstille os på langt flere dræbte på motorvejene i år end sidste år«, siger direktør René la Cour Sell fra Rådet for Større Færdselssikkerhed, som har lavet opgørelsen på baggrund af oplysninger fra Ritzaus Bureau. Der er tale om øjeblikkeligt døde ved motorvejsulykker, så hårdt kvæstede, som dør efterfølgende, er ikke med. Usikre tal Stigningen kommer, samtidig med at antallet af trafikdræbte ellers er på vej ned. I maj blev der dræbt i alt 30 trafikanter, hvilket er 10 færre end gennemsnittet for maj de fem foregående år. »Antallet af motorvejsdræbte er et statistisk lille materiale at vurdere udviklingen i dræbte på. Enkelte alvorlige ulykker kan give store udsving i statistikken, som for eksempel da en lastbil kørte op bag i en motorvejskø ved Vejle. Tallene er usikre og så små, at de hverken kan bruges som argument for eller imod at sætte fartgrænserne op«, siger René la Cour Sell. Lavere hastighed Da fartgrænserne på motorvejene i maj sidste år blev sat op, lød der advarsler om et stigende antal dræbte. Der er blevet flere dræbte, men tal fra Vejdirektoratets anonyme målestationer viser, at hastigheden er gået ned. »Vi er kommet af med de idioter, som kører over 160 km/t. Fartdjævlene er begyndt at slappe af. Jeg oplever trafikken som mindre aggressiv, når jeg kører på motorvejene«, siger Færdselssikkerhedskommissionens formand, Karsten Nonbo (V), der ikke har nogen forklaring på, at antallet af motorvejsdræbte stiger. Han erkender, at bedre trafikkultur og mere ensartede hastigheder burde gøre trafikken mere sikker. »Vi er heldigvis nede i nogle meget små tal for dræbte, som gør statistikken usikker. Derudover har vi set nogle mærkelige færdselsuheld på motorvejene, hvor blandt andet fire fodgængere er blevet dræbt«, siger Karsten Nonbo. Mere fartkontrol Rigspolitiets Færdselsafdeling har et bud på, hvorfor gennemsnitshastigheden er gået ned. »Vi har intensiveret fartkontrollen på motorvejene. Indsatsen er blevet mere end fordoblet, så vi nu bruger 5.000-6.000 timer om året på motorvejskontrol. Der er indført en særlig højhastighedskontrol, når bilisterne overskrider 140 km/t. Det har fået bilisterne til at tænke sig om«, siger politichef Mogens Wilbert. Bilisterne mister kørekortet, hvis de kører hurtigere end 160 km/t.