10 procent færre end sidste år har i år søgt ind på læreruddannelsen. De 4.460 pladser til nye studerende kan ikke engang besættes med ansøgerne, der har læreruddannelsen som førsteprioritet. Skræmt væk af negativ omtale Ansøgerne er skræmt væk af al den negative omtale, som folkeskolen har fået med historier om elevernes manglende respekt og faglige formåen. Det mener både formanden for Lærerseminariernes Rektorforsamling, Nils-Georg Lundberg, og Danmarks Lærerforening. »Der er kolossal kamp om de studerende. De vurderer ganske kritisk, om et studium er spændende, og om det kan give dem et attraktivt job med gode muligheder. Derfor er omtalen af et fag ganske afgørende. Vi er nødt til at skabe attraktivitet i uddannelsen og i arbejdet. Vi skal have genoprettet respekten for lærerne både fagligt og pædagogisk«, siger Nils-Georg Lundberg, der til daglig er rektor for CVU Nordjylland. Han mener, at folkeskolen er bedre end sit rygte. Højere løn Nils-Georg Lundberg foreslår også at, lønnen skal hæves, fordi der er en klar sammenhæng mellem positionen i samfundets hierarkiet og lønniveauet. Det vil lokke flere til faget. Og der bliver brug for dem de kommende år, selv om arbejdsløsheden er begyndt at stige i de store byer, og klassekvotienterne stiger. For halvdelen af landets lærere vil gå på pension i løbet af de næste ti år. Nils-Georg Lundberg håber, at den kommende reform af uddannelsen kan blive en medspiller for en bedre profil: »For tre år siden viste evalueringerne, at der var nogle problemer med læreruddannelsen, som endnu ikke er manet i jorden på grund af den langsommelige proces, det har været med reformen. Vi har nok tabt nogle ansøgere på den konto. Men forhåbentlig kan reformen vende billedet«. Fat om 'de groteske myter' Også formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, mener, at det er tid til at tage fat i »de groteske myter om, at folkeskolen er en katastrofe«. Men han tror dog ikke på reformen som en afgørende medspiller. »Det er bekymrende tal. Og et signal fra de unge om, at læreruddannelsen ikke er attraktiv. Hvis ansøgertallet falder, kan vi ikke lave skrappere adgangskrav, som vi gerne vil for at styrke uddannelsens image. Og fordi der er brug for nogle grundlæggende kompetencer på studiet - især til linjefagene«, siger Anders Bondo Christensen. På langt de fleste seminarier er ansøgerfeltet skrumpet mest i kvote 2. Noget af forklaringen kan være, at nogle af dem med andre uddannelser og studierelevant erhvervserfaring i stedet for søger ind på merituddannelsen. Den indgår ikke i den koordinerede tilmelding, men 1.527 har søgt ind i år. Det er et fald på 42 procent i forhold til sidste år.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























