Christianitter får ingen retshjælp

Myndighederne har givet afslag på at yde økonomisk støtte til retshjælp til de knap 900 christianitter, som staten har påtvunget et omfattende registreringsarbejde i fristaden. Afslaget er i strid med ånden i Christianialoven, mener Socialdemokraternes tidligere gruppeformand Pia Gjellerup. Ifølge Pia Gjellerup var det forudsat ved lovens vedtagelse i foråret 2004, at der fra statens side kunne ydes en vis dækning for de omkostninger, som christianitterne blev påtvunget som følge af det omfattende registreringsarbejde. Ikke nævnt i forslag Hun påpeger, at det må have været en forudsætning for at pålægge ganske mange mennesker nogle væsentlige juridiske forpligtelser, at de almindelige regler om retshjælp eksisterer uden bureaukratisk vedtagne begrænsninger. »Hvis det ikke havde været meningen, at borgerne i denne situation kunne få retshjælp, så skulle det have været udtrykkeligt afskåret i lovforslaget«, siger Pia Gjellerup, som derfor har skrevet til justitsminister Lene Espersen (K) for at få hendes vurdering af sagen. Strid om kollektiv brugsret Afslaget er ifølge Pia Gjellerup blandt andet begrundet med, at christianitternes anmeldelse af rettigheder indeholder påstande om en kollektiv brugsret, som Slots og Ejendomsstyrelsen er uenig i. Ganske vist har christianitterne opfyldt kravet om at anmelde deres individuelle rettigheder til husene inden den 1. juli, men stort set samtlige beboere har deponeret deres rettigheder kollektivt i Foreningen Fristaden Christiania, som kan agere på fællesskabets vegne. Men Pia Gjellerup mener, at beboerne under alle omstændigheder bør have dækket udgifterne til retshjælp, som løber op i omkring 400.000 kroner. »Der er tale om 900 registreringer, som hver især har vidtgående betydning for den enkelte. Kan en myndighed ud fra en retssikkerhedsmæssig betragtning tillade sig at skelne mellem en registrering, hvis indhold passer til myndighedernes fortolkning, men afvise en registrering, hvis indhold er i modstrid med myndighedernes fortolkning?« spørger Pia Gjellerup. Magtfordrejning Hun karakteriserer hele sagen 'et forsøg på magtfordrejning'. Ifølge Christianias advokat, Knud Foldschack, burde hver af de knap 900 christianitter have krav på omkring 600 kroner til retshjælp til anmeldelsen. Advokatfirmaet ansatte midlertidigt syv jurastuderende, som fysisk blev placeret på Christiania, hvor de vejledte christianitterne med at udfylde styrelsens skemaer, men to uger før anmeldelsesfristen fik christianitterne afslag på ansøgningen om retshjælp. »Det er dybt beklageligt, at christianitterne ikke kunne få retshjælp, men at vi som advokater omvendt må betale for at give dem vejledning til at anmelde og sikre deres rettigheder«, siger Knud Foldschack. Ufuldstændigt materiale fra styrelse Han betegner desuden styrelsens anmeldelsesskemaer som ufuldstændige, hvorfor advokatfirmaet var nødt til at lave sine egne registreringssystemer for at få den juridiske side af sagen på plads. »Det var ikke værdigt i forhold til de spørgsmål, som kan komme på tale ved en domstolsprøvelse om kollektive rettigheder og opsigelsesfrister, og det levede ikke op til de krav, man må stille om anmeldelser i den situation, som christianitterne var i«, siger Knud Foldschack. Omfatter for få I afslaget fra Justitsministeriets civilkontor hedder det, at ministeriet generelt er meget tilbageholdende med at yde tilskud til retshjælpsordninger med begrænsede formål, og at man lægger vægt på, at de 8,9 millioner kroner, som er til rådighed til retshjælp i 2005, kommer flest muligt til gavn. »Justitsministeriet har i den forbindelse lagt afgørende vægt på, at såvel den personkreds, som ordningen retter sig imod, som det sagsområde, der skal vejledes om, er for begrænset«, skriver Justitsministeriet. EL: Absurd Folketingsmedlem Line Barfod (Enh.) kalder det absurd, at myndighederne har afvist christianitternes ansøgning om retshjælp. »Retshjælp giver man jo normalt, når folk har brug for hjælp i forhold til det offentlige. Derfor bliver det fuldstændig vanvittigt, hvis man ikke kan få retshjælp, når man er uenig med staten. Det burde være hele formålet med retshjælpen i et retssamfund«, siger Line Barfod. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra justitsminister Lene Espersen, som er på ferie.