Måling: Forbyd ytringer for terror

Formanden for retsudvalget, Peter Skaarup (DF), vil sammen med sit parti debattere muligheden for en særlig form for ytringsfrihed, når det gælder udtalelser om terror. - Arkivfoto: Thomas Borberg
Formanden for retsudvalget, Peter Skaarup (DF), vil sammen med sit parti debattere muligheden for en særlig form for ytringsfrihed, når det gælder udtalelser om terror. - Arkivfoto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

Efter juli måneds blodige terrorangreb mod Storbritannien og Egypten mener seks ud af ti danskere i en ny Gallup-undersøgelse, at det ikke bør være tilladt at udtrykke sympati for terrorister eller terrorgrupper. Det skriver Berlingske Tidende søndag. Dermed vil flertallet herhjemme gå videre end de terrorlove, som blev vedtaget efter 11. september 2001. Britisk database I udlandet rykker grænserne også. Storbritanniens indenrigsminister have en global database over rabiate personer, som taler for terror. Og både i Holland, Tyskland, Frankrig og Italien arbejdes der på at kunne udvise imamer, der opildner til terror. DF overvejer stramning af ytringsfrihed Allerede i den kommende uge vil Dansk Folkeparti på sit sommergruppemøde debattere, hvordan man herhjemme kan stramme ytringsfriheden, når det gælder terror, siger formand for Folketingets retsudvalg, Peter Skaarup (DF). »Vi har flere eksempler på personer her i landet, som gør det, borgerne i Gallup-undersøgelsen fordømmer nemlig opfordrer til terror. Alligevel har politiet ikke ment, at lovgivningen var stærk nok til at rejse en sag mod dem«, siger han. Han henviser til den danske Guantanamo-fange, Slimane Hadj Abderrahmane, der tidligere har givet udtryk for, at bl.a. statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) er et legitimt angrebsmål for muslimske krigere. Rønn Hornbech: Terror legitimerer ikke politistat Venstres retsordfører, Birthe Rønn Hornbech, afviser imidlertid blankt, at der er behov for en yderligere stramning. »Det er fristende for politikere, der gerne vil vise handlekraft, at man kræver stramninger. Men terror kan ikke i sig selv legitimere, at vi får en politistat«, siger hun til Berlingske Tidende.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her