Ny asfalt halverer støjen

I Øster Søgade i København kan man som besøgende let få den tanke, at man har glemt at rense ører. Støjen svarer slet ikke til det, man er vant til at høre med den trafikmængde. Årsagen er dog ikke manglende brug af vatpinde, men støjdæmpende asfalt. Og den fås nu i en forbedret udgave, hvor effekten holder længere. Halvering Ifølge en ny rapport fra Vejdirektoratet kan man efter fire år med den såkaldte drænasfalt i Øster Søgade stadig måle de samme støjreduktioner, som da den lige var lagt: 3-4 decibel. Det svarer til en halvering af larmen. På de tidligere typer drænasfalt forsvandt støjreduktionen typisk efter to-tre år, især på byveje med stærk trafik. Både lokal- og landspolitikere er derfor nu blevet endnu gladere for teknologien. »Der er sket en meget stor teknologisk udvikling på området. De nye former for asfalt er klart kommet på dagsordenen for at blive«, siger transport- og energiminister Flemming Hansen (K) i en udtalelse i anledning af rapporten. Vejdirektoratet har brugt drænasfalt på en del af Køge Bugt Motorvejen og vil gøre det samme ved udvidelsen af den københavnske Motorring 3. Flere amter laver forsøg med asfalten, og i København vil man de kommende år bruge flere hundrede millioner kroner på at dæmpe trafikstøj. Foreløbig er der blandt andet lagt drænasfalt på Lyngbyvej og Folehaven. Trafikstøj koster dyrt København huser en tredjedel af de 150.000 stærkt støjplagede danske boliger med over 65 decibel, og en nylig undersøgelse viser, at folk ikke vænner sig til larmen. Halvdelen er generet med lukkede vinduer, otte ud af ti med åbne. Især natlig trafikstøj kan føre til stress og søvnbesvær og til sygdomme som forhøjet blodtryk eller hjertelidelser. Samlet betyder det, at flere hundrede danskere hvert år dør tidligere end ellers. Dertil kommer, at spektaklet går ud over huspriserne. Ifølge VK-regeringens egen støjstrategi fra 2003 koster trafikstøj alt i alt årligt samfundet mere end 5 milliarder kroner. Alligevel blev problemerne syltet af skiftende trafik- og miljøministre i mere end 10 år. Det var først, da EU i 2002 vedtog, at støj skal kortlægges og bekæmpes, at Danmark så småt kom i gang. Og da med en målsætning om, at borgerne ofte selv bør være med til at betale for støjreduktion i deres område. Drænasfalten er en af de mest omkostningseffektive midler mod trafikalt rabalder, blandt andet fordi den i modsætning til hastighedsnedsættelse ikke går ud over bilisternes mobilitet. Koster ekstra Den koster dog stadig noget mere i drift og vedligeholdelse end almindelig asfalt, og Vejdirektoratets næste skridt er at udvikle endnu bedre og billigere metoder, blandt andet i samarbejde med foregangslandet på området, Holland. Desuden er Miljøstyrelsen gået sammen med de andre nordiske lande for at finde de bedste opskrifter på lokale projekter. Styrelsen har udarbejdet en foreløbig idékogebog med inspiration, knowhow og forslag om at etablere støjsekretariater i kommunerne. Kommunernes Landsforening har opfordret sine medlemmer til at gå i gang med støjbekæmpelsen hurtigst muligt.