Forskere kritiserer Haarders læseplan

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) præsenterede det udvalg, som skal udarbejde en handlingsplan for, hvordan danske skoleelever bliver bedre til at læse. Sammen med en pose med 105 mio. kroner skal udvalget finde frem til, hvordan eleverne allerede om fem år kan blive betydeligt bedre til at læse, og målet er, at de skal kunne læse »næsten flydende« ved afslutningen af tredje klasse. Møder kritik Men handlingsplanen møder allerede nu modstand. Rektor for Danmarks Pædagogiske Universtitet Lars-Henrik Schmidt mener, at politikerne er ligeglade med pædagogisk kvalitet og kun ser på målinger af elever i folkeskolen. »De tror, at det at klare sig godt i internationale målinger er det samme som pædagogisk kvalitet«, siger rektor for DPU Lars-Henrik Schmidt til Ritzau. Han er utilfreds med udsigten til, at flere målinger af elever skal diktere, hvad der skal forskes i. Haarder skyder igen Kritikken er ikke ensrettet. På mandagens pressemøde langede Haarder også ud efter DPU ved at konstatere, at han glædede sig til den dag, hvor forskere på DPU »for alvor begynder at interessere sig for, hvad lærerne i folkeskolen har brug for i hverdagen«. Den kritik er ifølge Lars-Henrik Schmidt skudt langt over målet. Han mener, at Haarders synspunkter bærer præg af, at han ikke har »været i sving« i den periode, hvor der skete omfattende ændringer af hele den pædagogiske sektor, ændringer man endnu ikke kan se effekten af. Flere timer på skemaet Satsningen kommer til at løbe parallelt med, at timetallet i dansk i de tre mindste klasser forøges gradvist i årene 2006-2008. Det samlede minimumstal i de tre årgange vil herefter være sat i vejret fra 810 til 900 timer.