Patientjournaler må skrottes efter ti år uden ændringer

Ifølge den danske lægelov må patienters journaler destrueres, hvis der i ti år ikke er skrevet noget nyt ind. Det gælder både på sygehuse og hos praktiserende læger. Og det kan juridisk og lægeligt give problemer, mener en jurist og en læge. »Det griber jo ind i patientens ret til aktindsigt i egen journal. Den ret må siges at være illusorisk, hvis journalen er makuleret. Så her er noget i lovgivningen, som ganske enkelt ikke hænger sammen«, siger Nils Michelsen, kontorchef i Lægeforeningens juridiske afdeling. Brug for journalen så længe patienten lever Som Politiken beskrev i den forgangne uge må privatpraktiserende læger desuden destruere patientjournalerne, hvis den private praksis nedlægges - uanset om der er ført nye oplysninger ind i journalen inden for de seneste ti år. Den samme undtagelsesbestemmelse fra tiårsreglen gælder i øvrigt også for private hospitaler. Overlæge Jørgen Lock-Andersen, Amtssygehuset i Roskilde, har tidligere oplevet, at journaler er blevet destrueret - dog ikke på sin nuværende arbejdsplads, hvor journalerne opbevares ud over de ti år, som er minimumskravet. Og manglende journaler kan give problemer i forhold til behandlingen af patienterne: »Så længe en person lever, kan der blive brug for at finde tingene frem igen. Det kan være vigtigt for en patient, at der er oplysninger om, hvad han eller hun tidligere har fejlet. Det kan være afgørende for, hvilken behandling der skal vælges - og i visse tilfælde, om der overhovedet skal behandles«, siger Jørgen Lock-Andersen. Det er yderligere et problem, mener han, at der ikke er noget krav om, at patienterne skal orienteres om, at sygehuset eller den praktiserende læge har tænkt sig at destruere deres journaler. Ingen indsigelse »Man kunne jo forestille sig, at patienterne fik mulighed for at opbevare deres egen journal, hvis ikke sygehuset havde plads. At de ikke har en indsigelsesmulighed virker gammeldags og formynderisk«, mener Jørgen Lock-Andersen. Tiårsreglen blev i sin tid til som en afvejning af behovet for at kigge i journaler, hvor der ikke er tilført noget nyt i ti år, og så de praktiske problemer med at opbevare de mange journaler. Det oplyser Anne Mette Dons, afdelingslæge i Sundhedsstyrelsens afdeling for kvalitet, overvågning og tilsyn. »Og det er ikke en konkret problemstilling, vi tit står over for«, siger hun. Anne Mette Dons peger desuden på, at den enkelte patient ofte vil have mulighed for at indhente mere end ti år gamle oplysninger om deres sygdom i de landsdækkende registre, for eksempel i Landspatientregistret.