En sodavand, en pose chips og en eftermiddag foran computeren er hverdagen for massevis af unge, der er godt i gang med passivt at æde sig til kvapsede kroppe og alvorlige livsstilssygdomme lidt senere i livet. Usunde kostvaner og kropslig ladhed i barne- og ungdomsårene er blevet så stort et samfundsproblem og en så alvorlig trussel mod folkesundheden, at Hjerteforeningen nu går direkte ud til samtlige kommuner og opfordrer dem til at gøre noget seriøst for at få vendt udviklingen. Med kommunalreformen får kommunerne ansvaret for forebyggelse og sundhedsfremme lokalt, og derfor er det kommunerne, der kan gøre en stor forskel i forhold til børn og unge. Konditest og uger uden sodavand For masser af børn og unge får lagt grunden til en dårlig livsstil tidligt, og det øger deres risiko for at få blandt andet hjerte-kar-sygdomme som blodpropper og åreforkalkning. Hjerteforeningen foreslår blandt andet, at samtlige børn i folkeskolerne hvert år får taget en konditest, og at skolerne holder en sodavandsfri uge, hvor der sættes fokus på sund livsstil. Direktør i Hjerteforeningen, Susanne Volqvartz, siger, at der ganske vist er en stor gruppe unge, som lever sundt og er i god fysisk form. En stor gruppe får det ringere »Men der er også en stor gruppe som får det ringere og ringere, og det er den gruppe, vi skal have samlet op og gjort noget for. Ved at teste børnenes kondition kan man få en god fornemmelse af, hvordan det går det enkelte barn, og man kan samtidig få et billede af, hvordan det står til, og hvordan det udvikler sig i den enkelte klasse, på skolen, i kommunen og i hele landet«, siger Susanne Volqvartz. Og med en sodavandsfri uge kan skolerne sættes fokus på sund livsstil, og samtidig kan børnene og de unge lære, at man sagtens kan klare sig uden sodavand. Susanne Volqvartz mener, at kommunerne har et medansvar for at få vendt udviklingen, fordi det ikke kun er forældrene, der påvirker børnenes og de unges vaner. Skolerne skal undervise i sundhed Skolerne kan fremme en sund livsstil hos børn og unge ved at undervise i sundhedsfremme, ved at lægge vægt på sund kost og fysisk aktivitet og ved at give idrætssvage børn og unge tilbud om motion. På Hjerteforeningens akutliste står der blandt andet: Revision af sundheds- og seksualundervisningen og familiekundskab i skolen, så der er sikkerhed for at børnene undervises systematisk i betydningen af kost, motion og rygning. Faget idræt skal styrkes og prioriteres. Hver skoledag skal indeholde en times fysisk aktivitet for børnene. Forbud mod salg af slik, sodavand og kakaomælk på skoler og i fritidsordninger. Forbud mod slik-reklamer Derudover vil Hjerteforeningen have indført et forbud mod reklamer for slik og sodavand i idrætsmæssige sammenhænge. Forbud mod tv-reklamer for usunde produkter rettet mod børn under 12 år. Forbud mod usunde produkter, hvor børn færdes. Afgifter på usund mad En særlig afgifter på usunde produkter med højt indhold af sukker, fedt og salt. Afgift på reklamer for usunde produkter som slik, sodavand og snacks. Aldersgrænsen for køb af tobak skal hæves fra 16 til 18 år. Endelig anbefaler Hjerteforeningen, at der indføres en vejledende genstandsgrænse på højst en halv liter sodavand om ugen for alle. »Der er et stort behov for at forbedre og forstærke den sundhedsfremmende indsats over for børn og unge, for alt for mange lever på en måde, der truer deres helbred. De spiser usundt, de er fysisk inaktive, mange er overvægtige og en del ryger«, siger Susanne Volqvartz.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?



























