I takt med den stigende levealder må danskerne indstille sig på at gå senere på folkepension, mener Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt. Men en hævet aldersgrænse vil ramme partiets traditionelle kernevælgere med ingen eller kort uddannelse langt hårdere end mennesker med høj uddannelse. For lavtuddannede lever næsten tre år kortere end højtuddannede, efter at de har rundet 60 år, viser nye beregninger fra Statens Institut for Folkesundhed foretaget for LO. »Det er en dårlig ide bare at sige forlængelse af pensionsalderen. Hvis du for eksempel forlænger med et år fra de nuværende 65 til 66, slår det betydeligt hårdere igennem for de kortuddannede og ufaglærte«, siger formand for fagforbundet, FOA, Dennis Kristensen. Analysen holder ikke Ifølge analysen får den ufaglærte eller kortuddannede mand i dag kun glæde af folkepensionen i 12,6 år, mens akademikeren kan nyde pensionisttilværelsen i 15,5 år. For kvinder er forskellen 2,3 år. »Helle Thorning-Schmidt argumenterer med, at når levealderen stiger, så skal balancen opretholdes ved også at lade pensionsalderen stige. Men den procentregning holder simpelthen ikke. Med den nuværende restlevetid skærer du 1 ud 12 år væk fra den ufaglærte og kun 1 ud af 15 fra den højtuddannede«, siger Dennis Kristensen. 3F-mundkurv Fagforbundet 3F, der organiserer næsten 400.000 ufaglærte mænd og kvinder, har tidligere ytret sig kritisk om Thorning-Schmidts tanker, men nu har forbundet givet sig selv mundkurv på op til Socialdemokraternes sommergruppemøde önsdag, hvor partiet fremlægger sit længe ventede udspil til velfærdsreformer. Pennefører på velfærdsudspillet Henrik Sass Larsen vil ikke løfte sløret for partiets planer om senere pensionsalder før mødet onsdag, men siger: »Vi ved, at der er forskel på restlevetiden ved pensionsalderen for akademikere og ufaglærte, så det er vi opmærksomme på«, siger Henrik Sass Larsen. Efterløn i modvind Socialdemokraternes plan for en ændring af efterlønsordningen møder også modstand i fagbevægelsen. Her har Helle Thorning-Schmidt sagt, at folk under 40 år ikke skal regne med ret til efterløn. Til gengæld skal efterlønnen fredes for mennesker over 40. Men den model bifalder hverken FOA, HK eller paraplyorganisationerne for funktionærerne og akademikerne. Men de er villige til at diskutere efterlønnen. HK's næstformand Karin Bancsi siger: »Vi skal have en diskussion, som er langt bredere end blot at tale om efterløn. For det første er det vigtigt at skabe gode seniorpolitikker, så folk har lyst til at blive ved med at gå på arbejde. Det kunne være fleksibel arbejdstid med en ugentlig fridag, så man også har tid til at være bedsteforældre. For det andet er det vigtigt, at man løbende får efteruddannelse og udvikler sine kompetencer, så man ikke bliver hægtet af udviklingen«. Samlet pakke Formand for funktionærerne samlet i FTF, Bente Sorgenfrey, er enig. »Vi vil ikke sige, hvor kagen skal skæres, men vi skal have en samlet pakke. Vi kan jo se, at mange vælger efterløn, fordi de ikke kan følge med - arbejdet er simpelthen blevet for hårdt. Hvis man fjerner efterlønnen eller hæver pensionsalderen, vil man blot skubbe mange af disse folk over i gruppen af førtidspensionister«, siger hun.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























