Alle skal læse i børnehaveklassen

På Frederiksberg Friskole får børnene deres første skoleskema allerede i børnehaveklassen. Her er plottet timer ind til dansk, emne, leg og fortælling, som den Grundtvig-Koldske skole dyrker. I de fire ugentlige dansktimer øver de bogstaver og arbejder med 'deres første skolebog'. Emnetimerne bruges til projekter om for eksempel stenalderen, kroppen og dinosaurer. Børnene vil gerne lære noget »Min erfaring er, at børn gerne vil lære noget, når de starter i børnehaveklassen. De lærer bogstaverne gennem Halfdan Rasmussens ABC, så tegner de dem og tæller bogstaverne på en side og sådan noget eller arbejder med en bog, vi kalder 'første skolebog'. Det kan de rigtigt godt lide, for så føler de, at de er kommet i skole«, siger børnehaveklasseleder Ilse Rasmussen. Og hvis det står til regeringen, skal alle danske børn til at lære noget i børnehaveklassen. Regeringen foreslår i et debatoplæg, som Globaliseringsrådet skal diskutere sammen med statsministeren i dag, at børn skal have et fast antal timer i dansk - med hovedvægt på læsning - og varetaget af en lærer i børnehaveklassen. I skole som seks-årig Børnehaveklassen skal være obligatorisk, og regeringen vil sætte den undervisningspligtige alder ned fra syv til seks år - forældrene får dog fortsat lov til at udskyde den, hvis der taler faglige grunde for det. Det skal ske, fordi flere og flere forældre udsætter deres børns skolestart. I 2004 begyndte godt hver fjerde dreng i 1. klasse det år, han fyldte otte, mens det samme gjaldt hver sjette pige. Kommunernes Landsforening (KL) og Børne- og Kulturchefforeningen, der organiserer henholdsvis kommunalpolitikere og kommunale chefer, hilser forslaget velkommen og ser det som en forlængelse af meget af det arbejde, kommunerne allerede gør i dag for at lave en god skolestart. Nok ikke obligatorisk Også partierne bag folkeskoleforliget, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne er med på at gøre børnehaveklassen obligatorisk og bruge den til en kombination af leg og læring. Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Christine Antorini, er dog ikke sikker på, at de vil støtte obligatoriske dansktimer. »Regeringen sparker en åben dør ind. I mange kommuner har man allerede indskolingsforløb med, hvor 1. klasse-læreren har timer i børnehaveklassen, og pædagogerne har timer i skolen for at koble det hele på tværs. Vi siger ja til at koble leg og læring, og at det er en god ide, at det er uddannede lærere, men vi skal virkelig huske på, at det skal være på en pædagogisk måde, der svarer til aldersgruppen«, siger hun. Ikke den sorte skole Formanden for Børne- og Kulturudvalget i KL, Bjørn Dahl (V), peger på, at forslaget er i fin tråd med, at der sidste år blev indført læreplaner i børnehaverne. »Alle har været enige om, at det er alle tiders. Også fordi danske børn i international sammenhæng kommer meget sent i skole, så er det en god ide at komme i gang, i beskedent omfang, allerede i børnehaveklassen. Bare man ikke går over gevind og indfører den engelske sorte skole, men ved at de selv sidder og gerne vil lære noget. Vi kan vist godt nå længere i børnehaveklassen, uden at de tager skade på krop og sjæl«, siger Bjørn Dahl. Kald det 1.klasse Per B. Christensen, formand for Børne- og Kulturchefforeningen, mener, at man bør tage konsekvensen og omdøbe børnehaveklasse til 1. klasse. »Det vil være naturligt, når alle skal begynde som seksårige. Så bør man lave et samlet indskolingsforløb og så diskutere, hvilke faglige aktiviteter der skal være - bogstavleg, matematiske øvelser og læsning. Men afsættet skal være, at børnene er yngre, og der skal være en god balance mellem leg og det kreative. Det må ikke blive for bogligt«, siger Per B. Christensen. Den modsatte effekt Ikke alle er dog enige om, at det er en god ide. Lektor Erik Sigsgaard fra Højvangs Seminariet advarer om, at tidlig skolestart faktisk kan have den modsatte effekt på læsning. »Det er en meget, meget stor misforståelse at sætte undervisningspligten ned. Det betyder, at de skal ind og sidde et år tidligere, og det kan komme til at skade børns læsning, fordi børn lærer gennem kroppen, ikke ved at terpe. De skal have begreberne på plads - kende højre og venstre og sådan noget. Man kan jo ikke læse, hvis man starter i højre side«, siger Erik Sigsgaard. Han henviser til en undersøgelse, der sammenlignede færdighederne for engelske og norske børn som tiårige, hvor de engelske begyndte to år tidligere i skole. Ikke dygtigere af at begynde tidligt »Så skulle man jo tro, at de engelske var meget dygtige, men det var overhovedet ikke tilfældet. Børn bliver ikke dygtigere af at begynde tidligere«, siger Erik Sigsgaard. Den svenske regering har da også besluttet at gå den modsatte vej. I fremtiden skal svenske forældre helt frit kunne vælge, om deres børn skal begynde i skolen i seks-, syv- eller otteårsalderen. Det fremgår ifølge Ritzau af et forslag fra undervisningsminister Ibrahim Baylan. I øjeblikket er næsten alle svenske børn syv år, når de begynder i skolen. Men Baylan er parat med et forslag, som overlader det til forældrene at beslutte, hvornår deres børn er modne til at gå i skole.