Finansminister Thor Pedersen (V) har råd til at holde fest for hele befolkningen. Pengene fosser nemlig ind i statskassen. I 2004 var overskuddet på statens drifts-, anlægs- og udlånsbudget 27,7 mia. kr. Næsten 20 mia. mere end beregnet. I år bliver overskuddet måske 50 mia. kr. Op mod 20 mia. kr. mere end ventet. 40 mia. mere end ventet På to år har staten trods en lille skattelettelse i sommeren 2004 fået 40 mia. kr. mere i kassen end ventet. Det er 8.000 kr. per dansker. Alligevel bliver der ingen fest. Trods de store overskud sparer stat, amter og kommuner. Der kommer hverken skattelettelser eller markant bedre service. Der er to grunde til, at Thor Pedersen med bifald fra næsten alle Folketingets partier bruger de uventede overskud til at betale af på statens gæld. Politisk grund For det første er der en politisk grund. Den gamle SR-regering under Poul Nyrup Rasmussen (S) opfandt en spændetrøje, der hedder 2010-planen. Den går ud på at halvere den offentlige gæld, der i 2001 var 652 mia. kr., inden år 2010. Derfor må de offentlige udgifter stige langsommere end samfundsøkonomien som helhed. Politikerne lagde sig fast på 0,5 procent eller 2 mia. kr. om året. Det er det, der i valgkampen i vinter blev kendt som råderummet - 'nye' penge, som regeringen for eksempel kan købe flere nye jernbaneskinner for eller bruge til mere forskning. Helt fornuftigt Den anden grund til at betale af på gælden er økonomisk. De offentlige udgifter bruges til at regulere samfundsøkonomien med. Og nu, lige netop i eftersommeren 2005, »er det helt igennem fornuftigt at bruge de uventede overskud til at betale af på gælden«, siger tidligere overvismand Claus Vastrup, der er professor i økonomi på Aarhus Universitet. »En del af overskuddet er engangsindtægter fra det private forbrug«, siger professor Vastrup. »Det er ikke indtægter, staten kan regne med i fremtiden. Så alene af den grund ville det ikke være klogt for eksempel at sætte skatterne ned«. Sund økonomi Claus Vastrup betegner den danske økonomi som sund. Ledigheden er lavere end i resten af Europa og statsfinanserne i orden. »Men olieprisen spøger som en slange i paradiset. Vi kan måske leve med en oliepris på cirka 60 dollar per tønde olie, men kommer den op i 80 eller 90, vil det kunne mærkes. Og så er det godt, at vi i gode tider har skaffet os et rygstød til de dårlige«. Så selv om finansminister Thor Pedersen vil være i strålende humør, når han i formiddag kl. 11 præsenterer forslaget til finansloven for 2006, har han ikke meget at gøre resten af danskerne glade med. Venstre og Konservative udstedte i valgkampen så mange løfter, at næsten hele råderummet på 2 mia. kr. er brugt på forhånd. Ventelister og kræftbehandling Naturligvis kan der flyttes rundt i det eksisterende budget. For eksempel har det faldende antal asylansøgere sparet staten for milliarder, der kunne bruges til andre formål. Alene for finansloven i år var der her 1,3 mia. kr. til rådighed. Meget tyder på, at regeringen vil sætte 700 mio. kr. af til at forkorte ventelister og forbedre kræftbehandlingen, give 585 mio. kr. ekstra til forskning, bruge 500 mio. kr. på de ældre og 500 mio. kr. til at nedsætte taksterne i vuggestuer og børnehaver samt 100 mio. kr. på integration, 50 mio. kr. på miljøet og 35 mio. til gratis adgang på museerne. Kun pebernødder Men reelt er der kun pebernødder til forhandling, fordi pengene allerede er disponeret i form af regeringspartiernes valgløfter. Den gængse forventning på Christiansborg er, at regeringens udspil er designet til endnu et forlig med støttepartiet Dansk Folkeparti, men i oppositionen har man flere steder et godt øje til de svulmende indtægter. Den socialdemokratiske finansordfører Henrik Sass Larsen er f.eks. træt af at tilbringe sin S-togsrejse fra Køge til København i en fart på 20 kilometer i timen på grund af togskinnernes miserable forfatning. »Når der er så mange penge i kassen, så burde det jo være muligt at låne penge nu til at sætte gang i et storstilet anlægsarbejde, hvor vi fik rettet op på skinnerne rundt omkring. Det burde være åbenbart for enhver, at Danmark taber masser af arbejdstimer ved at lade folk sidde så længe og vente i toget«, siger Henrik Sass Larsen. SF vil have penge til forskning På samme måde mener SF, at de ekstraordinære indtægter skal bruges offensivt. Finansordfører Ole Sohn anser forskningsinvesteringerne for at være helt utilstrækkelige. Derfor foreslår han at bruge den del af statens merindtægt, der ligger ud over 2010-planens mål for gældsafvikling, til en massiv forskningsindsats over fem år til en samlet værdi af 7 mia. kr. Han erkender, at en sådan satsning vil kollidere med 2010-planens loft over den årlige vækst. »Forskning er så afgørende for landets fremtid, at vi bør friholde den fra det generelle vækstkrav på 0,5 procent«, siger Ole Sohn. Men oppositionen kommer næppe langt med den type eksotiske forslag. Delforlig vil sandsynligvis igen i år være perspektivet for Socialdemokratiet, de radikale og SF, mens Dansk Folkeparti er tildelt en hovedrolle med sit krav om ekstra 500 millioner kroner til førtidspensionister. Thor Pedersens finanslovspræsentation vil næppe skabe feststemning ret mange steder, selv om han kan prale af strålende statsfinanser og solid samfundsøkonomi.