En halv million danskere har meldt sig på en liste, så de slipper for breve og opkald med tilbud om forsikringer, bøger og andre varer. Men langt de fleste virksomheder tager ikke et nej for gode varer og fortsætter ufortrødent med at bombardere forbrugerne med personlig markedsføring via brevsprække og telefonrør. Kun 105 virksomheder lever ifølge en undersøgelse fra Forbrugerrådet op til kravet om at holde sig fra at sende breve og ringe til forbrugere, der står på den såkaldte Robinsonliste - navnet henviser til forbrugeren på en øde ø, fri for reklamer. Beskyttet af listen »Virksomhederne skal sørge for, at de ikke sender målrettede reklamer til dem, der står på listen, og lade være med at kontakte dem telefonisk. Men virksomhederne bryder reglerne konsekvent«, siger Anette Høyrup, jurist i Forbrugerrådet. Målrettet markedsføring kommer for eksempel fra bogklubber, der ringer hjem til dig for at sælge et medlemskab. Kontakten foregår også per post. Brevet bærer dit navn, og på den måde prøver virksomheder at skabe en personlig kontakt til dig. Ingen af de to metoder er tilladt, hvis du står på Robinsonlisten. Generelt er det forbudt at tage personlig kontakt til forbrugerne i salgsøjemed via telefon eller per post. Undtaget fra det forbud er dog bogsalg, abonnementer på aviser, ugeblade, tidsskrifter og redningstjenester (Falck) samt forsikringer. Er du tilmeldt Robinsonlisten, skulle du i princippet slippe for at blive afbrudt midt i aftensmaden af samtlige aggressive telefonsælgere.Forbrugerrådet er særligt irriteret over virksomheder, der handler med kundernes personlige oplysninger. Bombarderet med reklamer Hvis du for eksempel har meldt dig ind i en tøjforretnings klub for at modtage reklamer fra forretningen, risikerer du at blive bombarderet med målrettede reklamer fra andre virksomheder også. Det sker, når tøjbutikken har solgt dine oplysninger om køn, alder, indkomst og familieforhold, fordi du ikke selv har sagt fra inden 14 dage. Det skulle Robinsonlisten forhindre. »Virksomhederne opnår en meget mere effektiv markedsføring, fordi de henvender sig til forbrugere, der i forvejen er interesseret i et bestemt område. Men det foregår i mange tilfælde bag om ryggen på forbrugeren, og det er uacceptabelt«, siger Anette Høyrup. Meldt til politiet Forbrugerombudsmanden tager problemet alvorligt og meldte i sommer fire virksomheder til politiet, fordi de blev ved med at sende personlige reklamer til en privatperson. »Vi vælger at tro, at virksomhedernes manglende kendskab til Robinsonlisten er forklaringen på, at de ikke respekterer den. Men derfor risikerer de bøde alligevel«, siger Tina Pedersen, jurist hos Forbrugerombudsmanden, der sendte en vejledning ud til virksomhederne, da Robinsonlisten blev indført i 2000. På den baggrund afviser Tina Pedersen, at myndighederne har svigtet deres oplysningsarbejde. »Det er erhvervsorganisationernes pligt at oplyse deres medlemmer om nye regler«, siger hun. Reklame og markedsføring, der er målrettet den enkelte forbruger, stiger voldsomt i disse år. Forbrugerombudsmanden taler med flere og flere borgere, der er irriterede over de påtrængende virksomheder, oplyser Tina Pedersen. Kritik er forfejlet Dansk Handel & Service mener, at kritikken fra Forbrugerrådet og ombudsmanden er forfejlet. Langt de fleste forbrugere er ifølge Forbrugerrådets undersøgelse tilfredse med den personlige markedsføring, de får, siger erhvervspolitisk konsulent Christian Hjorth-Hansen: »Enkelte brodne kar vil altid overtræde reglerne, men generelt set føler forbrugerne sig ikke intimiderede over personlige reklamer - tværtimod. Jeg er overbevist om, at problemet ikke er så stort endda«. De 500.000 forbrugere på listen er vel næppe tilfredse? »Derfor vil vi også orientere vores medlemmer om reglerne i medlemsblade osv. Men myndighederne har også et ansvar for at udbrede kendskabet til Robinsonlisten«, siger Christian Hjorth-Hansen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Nyhedsanalyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























