Med sexbagmændene i hælene

Mere end tre års ophold i Danmark med usikkerhed om fremtiden har gjort nerverne tynde. Mens hun fortæller på skiftevis dansk og russisk, kæderyger hun Marlboros, stemmen er halvkvalt. Her på organisationen Redens STOP Kvindehandel-kontor i København - på 3. sal over Strøgets ubekymrede indkøbsflod af mennesker - sidder en 31-årig ukrainsk kvinde og fortæller om, hvordan hun for tre år siden var på vej til at blive sexslave. I dag bliver hun sat på et fly ud af København. Destination: Ukraines hovedstad Kijev. For de danske myndigheder tror ikke på hendes historie. I halvandet år har de prøvet at presse Julia til at rejse frivilligt ved kun at give hende mad og drikke på den såkaldte madpakkeordning og nul lommepenge, mens hun har boet på et værelse. Men passer Julias historie om tvangsprostitution alligevel, vil det kunne gå hende ilde. Sidste gang de danske myndigheder tvangsreturnerede hende, blev hun kidnappet, banket og voldtaget, før hun blev sendt af sted i en bil med retning mod Italien og ludermarkedet dér. Anholdt Julia kom til Danmark første gang i 2001. Sammen med sin ukrainske mand. Angiveligt havde han involveret sig i kampen mod kvindehandel i sit hjemland, men måtte flygte fra en blanding af hårdkogte kriminelle og korrupte politifolk. I to omgange sagde Danmark nej til at give ham - og Julia med ham - ophold. Anden gang parret blev smidt hjem, gik det galt. I lufthavnen i Kijev stod grænsepolitiet klar. »De spurgte os ikke om navn. De pegede os bare ud. De vidste, vi kom. De vidste, hvordan vi så ud«, fortæller Julia. Hun føler sig sikker på, at politiet er i ledtog med hendes og hendes mands forfølgere. Parret blev bragt til et fængsel og afhørt. Begge blev løsladt næste dag, men kort efter blev manden anholdt igen. Denne gang af et andet af Ukraines mange politikorps - et lokalt politi fra parrets hjemby, 800 kilometer fra Kijev, som Julias mand var meget bange for. Siden har Julia ikke hørt fra ham. Kort efter blev hun selv overfaldet, banket, voldtaget og smidt i en skov af ukendte gerningsmænd. På det tidspunkt var hun gravid, og kort efter aborterede hun - på grund af overgrebene, siger hun. I Julias sag ligger der papirer fra såvel en traumespecialist som en gynækolog om det. Og hun fik ikke lang tid på fri fod. Julia havde prøvet at henvende sig til de ukrainske myndigheder med sin angst for hævn fra sin mands forfølgere. Blandt andet skulle hun vidne i en retssag om kvindehandel, men en dag i efteråret 2002 blev hun kidnappet »Jeg blev smidt ind i en bil og kørt ud af Ukraine. De sagde, jeg skulle til Italien og være prostitueret dér«, fortæller Julia tonløst. På vej mod Sydeuropa lykkedes det Julia at flygte fra sine kidnappere. På den måde kom hun til Danmark. For tredje gang. Siden da har Julia kæmpet for at få danske myndigheder til at tro på sin historie. Forgæves. Blandt andet svækkes hendes troværdighed i de danske myndigheders øjne af, at hun ikke søgte asyl i Tyskland efter flugten fra kidnapperne. »Men jeg stod jo uden papirer eller penge i et land, hvor ingen kendte mig. Hvad skulle jeg gøre? Jeg søgte til Danmark, fordi der kendte man min identitet fra tidligere«. De danske udlændingemyndigheder studser også over, at Julia nu hævder at være personligt forfulgt i Ukraine - det sagde hun ikke noget om de to første gange. Også det har Julia en forklaring på: »Dengang var det jo ikke mig, man var efter i Ukraine. Kun min mand. Nu går de også efter mig - fordi jeg kan vidne mod dem«. Julia er overbevist om, at hendes forfølgere lynhurtigt vil få besked om, at hun er tilbage i de kommende dage - ikke mindst løber hun en risiko, når hun går til politiet for at få nye identitetspapirer, fordi politifolk selv er involveret i kvindehandel. Ikke fair Julias danske advokat Helge Nørrung har i de senere uger arbejdet på at rejse sag mod de danske udlændingemyndigheder. Han mener ikke, at Julia har fået en fair rettergang. Men i sidste uge gav Flygtningenævnet afslag og krævede udrejse straks. Derfor gik Julias støtter i Reden - Stop Kvindehandel i gang med at forberede en hjemrejse. Hos den danske organisation opfatter man Julia som reelt truet. Via et netværk i Ukraine håber organisationen at kunne hjælpe hende til en vis form for beskyttelse. »Jeg er meget taknemmelig for den hjælp, men ingen kan beskytte mig for evigt i Ukraine«, siger Julia. Advokat Helge Nørrung kalder behandlingen af sagen for »lemfældig«. Han peger på, at de dokumenter, Julia fik tilsendt efter sin sidste indrejse, og som blev fremlagt i original i Udlændingestyrelsen, aldrig har været underkastet en skriftlig oversættelse. »I stedet blev nogle af dem tilfældigt udvalgt og oversat mundtligt af Julia selv til styrelsens russiske tolk, som oversatte dem videre til dansk. I Flygtningenævnet blev dokumenterne heller ikke oversat skriftligt, idet man påstod, at de var utydelige - selv om man blot kunne rekvirere tydelige kopier fra styrelsen, som havde de originale dokumenter. Derfor blev de først oversat mundtligt i allersidste øjeblik på selve mødet i Flygtningenævnet, hvor der kun er afsat halvanden time. De danske myndigheder har gjort meget lidt for at oplyse sagen, og jeg mener derfor, at der er basis for en retssag om sagsbehandlingsfejl«, siger Helge Nørrung. Den sag når Julia under alle omstændigheder ikke at få resultatet af. I dag står hun i lufthavnen i Ukraine. flemming.christiansen@pol.dk