Når Frank Grevil ser tilbage på det seneste halvandet år, synes han stadig, at det har været prisen værd. Han har ganske vist afskrevet sig enhver chance for at gøre karriere i forsvaret og måttet vinke farvel til gamle kolleger og venner. Foruden sit omdømme. »Lige nu står der et lille plus på bundlinjen, men det kan jo nå at ændre sig endnu«, som han siger i den aktuelle bog 'I Nationens Tjeneste - Majoren, der fik nok'. Formildende omstændigheder Hvorvidt den bortviste medarbejder fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) vil gøre regnestykket op på samme måde, når Østre Landsret en af de nærmeste dage har afsagt sin dom, og medierne pakket cirkusteltet ned, er et andet spørgsmålet. For Frank Grevil havner i fængsel, hvis landsretten - ligesom byretten - heller ikke ser nogen formildende omstændigheder ved hans lækage af hemmelige FE-papirer om Irak. »Jeg skal nok klare det rent psykisk«, forsikrer Frank Grevil dog med henvisning til alle de prøvelser, som hans 44-årige liv har budt ham. Og det er ikke småting, hvis man skal tro bogen om agenten, der sladrede. Faderen i kz-lejr Frank Søholm Grevil voksede op i 1960'ernes Søborg under nogle modbydelige forhold. Faderen Lucien, der var taxachauffør, havde som modstandsmand tilbragt de sidste måneder af Anden Verdenskrig i den tyske koncentrationslejr Neuengamme. Herfra var han vendt tilbage som et omvandrende krigstraume, hvilket tilsyneladende var forklaringen på, at han drak og slog og i 1972 endte med at få syv måneders fængsel for at have »fremkaldt alvorlig frygt for sin kones liv og helbred«. Dygtig i skolen Trods de svære opvækstbetingelser i et uakademisk miljø klarede Frank Grevil sig ualmindeligt godt i skolen, hvor han først kunne forlade Søborg Gymnasium med et snit på 10,3 og siden kemiingeniørstudiet med 11,3. Hos Mensa - foreningen for højt begavede mennesker - fik han engang målt sin IQ til 164 eller derover, hvilket er langt ud over det almindelige. Ifølge Frank Grevils bror hører han til den kategori af mennesker, som balancerer på kanten, og som derfor kan finde på utilregnelige ting så som at indrykke en falsk dødsannonce. Det gjorde han i 1990 mod en lejer, som han havde set sig sur på. Både gal og geniel »Frank er både gal og genial; det ligger jo tit på vippen, når man er så klog som min bror«, siger Flemming Grevil i den nye bog. På sin brors opfordring valgte Frank Grevil at gøre karriere i forsvaret, hvor han lod sig uddanne til sprogofficer i russisk. Enkemand og alenefar Det var til julegløgg på uddannelsen, at han mødte sin senere hustru, Birgitte, med hvem han nåede at få to børn. Men ægteskabet varede kort, for hun døde som 29-årig af et »uforklarligt hjerteslag«. I bogen forklarer Frank Grevil, hvordan han som 32-årig alenefar forsøgte at komme sig over tabet og »ofte vaskede sjælen med humor«. Og når det ikke slog til, var der alkoholen. I mange år har Frank Grevil haft et misbrugsproblem, som han nu har fået kontrol over, siger han. 40 daglige genstande Ingen i Forsvarets Efterretningstjeneste opdagede tilsyneladende, hvorfor Frank Grevil til tider måtte lægge sig syg, når han havde fået sine 40 daglige genstande. Det afslørede han først i marts sidste år over for politiet, da han havde indrømmet, at det var ham, der havde lækket de hemmelige trusselsvurderinger om Iraks påståede masseødelæggelsesvåben. Hvis man skal tro Frank Grevil, gjorde jobbet fra 2001 til 2004 som kemiker i FE's centrale Operations- og Analyseafdeling på Kastellet ikke hans trang til alkohol mindre. Stillingen levede på ingen måder op til hans forventninger, og han følte, hans evner blev spildt. 'Potemkinkulisse' Når han i bogen beretter om livet »inden for murene« i Afdeling O, lyder det til tider mere som navnet på Rigshospitalets lukkede afdeling: En stor 'Potemkinkulisse' af en efterretningstjeneste, som hang håbløst fast i den kolde krig og var totalt uforberedt på 11. september-angrebet. Som en slags protest udformede Frank Grevil på et tidspunkt en A-3-plakat med ordet »Forslagskasse«, som han klistrede op over afdelingens makulator. Når ugen i Østre Landsret er omme, er vi måske lidt klogere på, om Frank Grevil i dag havde foretrukket at lade Irak-rapporterne køre gennem papirhakkeren.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























